Når den nye lov om tidsregistrering træder i kraft 1. juli, pålægges danske arbejdsgivere at stille et system til rådighed, som deres ansatte kan registrere den daglige arbejdstid i. Men hvad skal der i praksis til for at leve op til de nye krav? Og hvordan kommer du i mål, hvis du endnu ikke har styr på registreringen? Det kan du blive klogere på her.
Af chefkonsulent Anders C. Halberg og løn- og HR-rådgiver Lisbeth Skovbjerg Madsen
Måske tænker du, at det virker skørt, at du som arbejdsgiver skal til at investere i et dyrt digitalt system til registrering af arbejdstid, blot fordi du har en enkelt ansat på deltid?
I så fald kan du ånde lettet op. Det er nemlig helt legalt at lave et system baseret på papir og kuglepen til sin tidsregistrering, når blot det opfylder de krav, som stilles i den nye lovgivning.
Skab overblik over ressourceforbruget
Som arbejdsgiver kan du dog også vælge at investere i et mere avanceret system til tidsregistrering. I den forbindelse er det værd at overveje, om systemet også kan bruges som værktøj til at skabe overblik over ressourceforbruget på din bedrift. Hvordan er forbruget af ressourcer for de enkelte opgaver, marker og afgrøder?
Med systematisk registrering af tidsforbruget får du et validt grundlag at træffe beslutninger ud fra, hvis du fx vil udvide bedriften.
Synlige arbejdstimer
Uanset hvordan du ønsker at gribe opgaven an, så giver den systematiske registrering en større synlighed af medarbejdernes arbejdstimetal.
Det kan være nyttigt i både spidsbelastningsperioder, hvor overholdelse af 48-timersreglen kan være en svær kabale at få til at gå op, og i mindre pressede perioder, hvor du måske vil opdage, at der er mere personale på arbejdspladsen, end der er behov for.
De ”synlige timer” kan også hjælpe med at tage luften ud af en potentiel konflikt mellem arbejdsgiver og fagforening, fordi der med tidsregistreringen er værdifuld dokumentation for medarbejdernes reelle arbejdstid.
Med tidsregistreringen får arbejdsgiveren altså et værktøj, som brugt rigtigt kan hjælpe til at optimere driften i virksomheden, til glæde for både ejer og medarbejdere.
Det simple system til tidsregistrering
Arbejdsgivere skal fra 1. juli stille et system til rådighed, hvori medarbejderne kan registrere deres daglige arbejdstid.
Minimumskravene til dette system er:
- Det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt
- Den enkelte medarbejders daglige arbejdstid skal registreres
- Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i fem år
- Medarbejderen skal kunne tilgå registreringerne
