Nyheder

24. januar 2024

Få bedre jagt med en biotopplan 

En biotopplan er ”win-win”. Du kan få lov til at udsætte flere agerhøns og fasaner, samtidig med at du forbedrer naturen – og din jagt – ved at skabe flere levesteder for bl.a. markvildt, harer, råvildt, hjortevildt, insekter og bier. 

Den 1. maj er der anmeldelsesfrist for biotopplaner, men allerede nu er det værd at få kigget på den, så du kan få den indtegnet i Landbrugsstyrelsens IMK (Internet Markkort), der har frist tidligere.  

Du skal anmelde din nuværende biotopplan, hvis den udløber i år, og du gerne vil fortsætte med den. Du kan også anmelde en helt ny biotopplan. 

Med en biotopplan må du udsætte flere fugle pr. ha 

Uden en biotopplan må du udsætte én fugl pr. ha landbrugsjord – eller 100 fugle i alt, hvis din ejendom er under 100 ha. 

En biotopplan gælder i ét, tre eller fem år og skal herefter anmeldes igen. 

Med en et- eller treårig plan må du udsætte op til syv fugle pr. ha. 

Hvis det ikke er nok, kan du overbygge med en femårig biotopplan, som gør det muligt for dig at udsætte op til tolv fugle pr. ha. Her er kravene til biotopforbedrende tiltag på landbrugsarealet tilsvarende højere. 

Samspil med landbrugsproduktionen

Tiltag i en biotopplan kan fx være barjordsstriber, vegetationsstriber og insektvolde. 

Når vi udarbejder en biotopplan for dig, kigger vi selvfølgelig på biotopernes samspil med landbrugsproduktionen. Der er mange tiltag at vælge imellem, hvilket gør, at biotopplanen kan tilpasses forholdene på din ejendom. Det kan fx være, at du har: 

  • Bræmmer, du alligevel ikke dyrker, og at der hermed kan laves en vegetationsstribe i kanten af en mark? 
  • Sprøjte- og gødningsfri zoner i marken, som kan være en del af biotopplanen? 
  • En mark, hvor det giver mening med en barjordsstribe for at undgå spredning af ukrudtsarter fra hegn og naturarealer? 
  • Levende hegn, som relativt enkelt og med få midler kan gøres til et tiltag i din biotopplan? 

Har du brug for hjælp eller rådgivning? 

Hos Patriotisk Selskab kan vi hjælpe dig med at optimere din ejendom i forhold til vildtarter i landskabet. Vi lægger vægt på, at de biotopforbedrende tiltag udføres rigtigt og påvirker landbrugsproduktionen så lidt som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten – og vi gør en dyd ud af at udnytte de tiltag, som allerede er i landskabet. 

Vi kan også hjælpe dig med at anmelde din nuværende eller nye biotopplan inden den 1. maj. 

Vi laver hvert år en betragtelig andel af de biotopplaner, der bliver anmeldt i Danmark, og har således stor erfaring med biotopplaner og jagt- og naturrådgivning.  

Kontakt jagt- og naturkonsulent Jonas Harboe Jensen for at høre om dine muligheder. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228