Den stigende globale produktion af biobrændstoffer trækker store mængder majs og olieafgrøder ud af fødevare- og foderkæden. Det reducerer udbuddet og understøtter de internationale kornpriser.
Af chefkonsulent Kasper Skovgaard Hansen
Jeg er netop vendt hjem fra en konference med mine internationale kolleger i agri benchmark-samarbejdet, hvor en af de store diskussioner var den voksende efterspørgsel på biobrændstoffer som bioethanol.
Er det så relevant for danske landmænd? Ja. Udviklingen påvirker nemlig ikke kun energimarkedet, men også det globale kornmarked.
I USA bruges store mængder majs til bioethanol, mens sukkerrør fra Brasilien omdannes til samme formål. Olieafgrøder anvendes til biodiesel. Tilsammen står USA og Brasilien for omkring 60 % af verdens biobrændstofproduktion. I USA alene går ca. 150 mio. tons majs til bioethanol – det er mere end 40 % af høsten.
Når så store mængder afgrøder bindes til energi, reduceres udbuddet til fødevarer og foder. Det kan give plads til andre producenter – også i Europa.
Det giver ikke blot øget efterspørgsel på raps til biobrændsel, som danske landmænd producerer, men understøtter også efterspørgslen på andre afgrøder, vi producerer herhjemme. Dermed er udviklingen med til at holde hånden under kornpriserne.
Med andre ord bestemmes afgrødepriserne ikke kun af europæisk høst, men også af energipolitik og arealanvendelse globalt.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
