Lodsejere skal kunne omlægge jord til natur eller kombinere drift og naturprojekter uden risiko for højere ejendomsbeskatning. Derfor foreslår regeringen en fælles ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Af chefkonsulent Mimi Shin Jensen
Regeringen har nu fremsat et længe ventet lovforslag om naturejendomme og sendt et nyt styresignal i høring om, hvordan ejendomme fremover skal vurderes og kategoriseres. Hvis forslaget vedtages uændret, får det virkning fra 1. januar 2027.
Fra 2027 samles landbrugs-, skov- og naturejendomme i én fælles kategori. Det gælder, uanset om jorden bruges til drift, skov eller natur, så længe bolig eller erhverv ikke er den dominerende anvendelse.
Formålet er klart: Lodsejere skal kunne omlægge jord til natur eller kombinere drift og naturprojekter uden risiko for højere ejendomsbeskatning.
Allerede i efteråret 2026 forventes en fremrykket omkategorisering gennemført. Her fastsættes et foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, der skifter fra ejerbolig eller erhverv til landbrugs-, skov- og naturejendom.
Samtidig indføres en overgangsordning, hvor nuværende ejere kan vælge at fastholde den eksisterende ejendomskategori frem til et salg – fx for at undgå fremtidig beskatning af ejendomsavance. Tidligere overgangsordninger udfases ved overgang til den nye kategorisering, så nye ejere som udgangspunkt overtager ejendommen som landbrugs-, skov- og naturejendom.
En vigtig nyhed er også muligheden for at få et bindende svar fra Skatteforvaltningen om ejendommens fremtidige kategorisering – fx før en beslutning om ændret anvendelse. Denne mulighed eksisterer ikke i den gældende praksis.
Styresignalet markerer et opgør med faste grænser for hektar og dyrehold. Dyrehold vil fortsat tælle positivt i den samlede helhedsvurdering.
Boligdelen spiller stadig en central rolle i denne vurdering. Der tages udgangspunkt i en standardbolig på 200 m². Er boligen væsentligt større, kan boligmomentet blive afgørende – også selvom der er jord tilknyttet. Er boligmomentet det dominerende, risikerer ejendommen at blive vurderet som ejerbolig.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
