SGAV-fejl med afgrødekoder kan medføre tilbagebetalingskrav
En fejlfortolkning i SGAV’s opgørelse af permanent græs betyder, at nogle arealer skal omklassificeres. Det kan få betydning for kompensationen i en række udtagningsordninger.
En ny afklaring fra EU-Kommissionen betyder, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skal ændre sin opgørelse af, hvilke afgrødekoder der tæller med, når det vurderes, om et areal skal registreres som permanent græs. Konsekvensen er, at nogle arealer, som hidtil har været registreret som omdriftsarealer, i stedet skal klassificeres som permanent græs.
Fejlen kan få betydning for en række tilskudsordninger og udtagningsprojekter, hvor kompensationen afhænger af, om et areal klassificeres som omdriftsjord eller permanent græs. SGAV understreger, at arealerne fortsat kan indgå i udtagningsprojekter under Grøn Trepart, men at størrelsen af kompensationen kan blive påvirket.
Hvem kan være berørt?
Det drejer sig især om arealer, hvor der gennem flere år har været græs eller brak, uden at arealet har været anvendt til produktionsafgrøder. Ifølge SGAV er arealer ikke omfattet, hvis der har været dyrket en produktionsafgrøde som fx korn, majs eller raps i mindst ét år i referenceperioden eller i den forudgående femårige periode.
For udtagningsordninger skal du være opmærksom på, at:
- Det omhandler afgrødekoder for græs- og brakarealer. Ved ikke præcis hvilke koder der er tale om endnu
- Arealer med produktionsafgrøder i referenceperioden ikke er omfattet.
- Salg til staten, værditabskompensation og jordfordeling ikke påvirkes af den aktuelle fejl.
- Problemstillingen i forbindelse med arealomlægning alene kan have betydning for arealer, hvor der er anvendt engangskompensation.
Flere ordninger kan være påvirket
SGAV har foreløbigt identificeret følgende ordninger, som potentielt kan være berørte:
- Engangskompensation for deltagelse i vådområde- og lavbundsprojekter
- 20-årig fastholdelse ved deltagelse i vådområde- og lavbundsprojekter
- Permanent ekstensivering
- Klimalavbundsordningen og Naturstyrelsens klimalavbundsprojekter
- Midlertidig ekstensivering (tidligere biodiversitet & bæredygtighed, fra 2023-2025)
Konsekvensen kan være, at en lodsejer har fået tilsagn om eller udbetalt kompensation efter satsen for omdriftsjord, selvom arealet efter den korrekte fortolkning skulle have været klassificeret som permanent græs, som udløser en lavere kompensation.
Hvad skal du gøre?
SGAV er fortsat ved at kortlægge omfanget af sagen. Styrelsen vil udsende høringsbreve til berørte lodsejere løbende. De lodsejere, som styrelsen allerede nu ved er direkte berørt, vil modtage et høringsbrev snarest.
For lodsejere med gennemførte projekter er anbefalingen på nuværende tidspunkt at afvente yderligere afklaring eller et eventuelt høringsbrev fra SGAV. Allerede indsendte EU-ansøgninger kan ikke ændres, så man kan kun reagere, hvis man får en henvendelse fra SGAV.
Lodsejere, som aktuelt er ved at indgå projektaftaler, skal være særligt opmærksomme, hvis der er beregnet arealkompensation svarende til omdriftsjord, samtidig med at arealet gennem en længere periode ikke har været dyrket med produktionsafgrøder. Det kan her være relevant at afvente yderligere afklaring af arealets status.
Ifølge SGAV kan alle lodsejere fortsat trygt indgå aftaler med kommuner og Naturstyrelsen om deltagelse i udtagningsprojekter, mens der arbejdes på at korrigere registreringerne. Ansøgninger til udtagningsordninger i 2026 vil desuden blive gennemgået manuelt for at sikre korrekt behandling og udbetaling.
