Nyheder

21. marts 2025

Nu kan du få hjælp til at administrere dine udlejningsejendomme

Vil du slippe for papirarbejdet i forbindelse med dine udlejningsejendomme og samtidig sikre, at der er styr på lejekontrakter, huslejestigning osv.? Så er der hjælp at hente hos vores juridiske team, der som nyt tilbyder at varetage ejendomsadministrationen.

Vi har oplevet stor efterspørgsel på hjælp til at administrere udlejningsejendomme. Derfor tilbyder vores juridiske team som noget nyt at hjælpe dig med alt papirarbejdet i forbindelse med din udlejningsportefølje. På den måde kan du bruge din tid på det, du er bedst til, og samtidig være tryg ved, at din ejendomsportefølje er i gode hænder.

LÆS OGSÅ: Vil du have en plads i netværksgruppen for udlejere?

Hvad kan I hjælpe mig med?

Vores juridiske rådgivere og konsulenter kan hjælpe med administrationen af dine bolig- og erhvervslejemål. Det omfatter bl.a. opkrævning af husleje, lejekontrakter, forbrugsregnskaber og justering af lejeniveau.

De sikrer, at processen forløber rettidigt og smidigt, og at alle dokumenter lever op til gældende lovgivning, så du undgår at tabe penge på dine lejere pga. fodfejl i processen. Samtidig sørger de for, at din udlejningsvirksomhed er optimeret, og at du får den rette lejeindtægt.

Vi tilbyder ikke vicevært- og håndværkerydelser, herunder til- og fraflytningssyn, men vi bistår med det administrative ifm. processen ved fraflytning og syn.

Kan jeg få et tilbud?

Hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder, så kontakt chefjurist Rikke Bjerre Gade eller juridisk rådgiver Pernille Fenger.

Vores grundpakke koster 3.100 kr./år pr. boliglejemål med mulighed for tilkøb af ekstra services efter behov. Administration af erhvervslejemål prissættes efter karakteren af det enkelte lejemål.

Rettelse: Vi er tidligere kommet til at skrive, at prisen for grundpakken er 3.100 kr./kvartal. Det var en fejl. Prisen er 3.100 kr./år pr. boliglejemål.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228