Sådan forbereder du dig på den nye kvælstofregulering
Den nye kvælstofregulering er på vej – men hvad betyder den konkret for din bedrift, og hvor skal du sætte ind? Med den rette planlægning, prognoser og fokus på arealomlægning kan de fleste komme fornuftigt igennem. Som en del af den grønne trepartsaftale er der lovet kompensation frem til 2030.
Af chefkonsulent Karen Linddal Pedersen
Retention, kystvandoplande, braklægningspunkt. Vi har lært mange nye begreber de seneste år. Ikke desto mindre oplever vi, at mange landmænd fortsat er usikre på, hvordan den nye kvælstofregulering vil påvirke deres bedrift.
Det er der imidlertid ingen grund til. For langt de fleste vil det være muligt at skabe et brugbart overblik over konsekvenserne, så du kan forberede dig bedst muligt.
Landbruget er blevet sat i udsigt, at vi bliver kompenseret økonomisk i de første år – frem til 2030 – med den nye kvælstofregulering. Vi afventer endnu fastsættelsen af detaljerne, ikke mindst kompensationsniveauet. Når det er fastlagt, kan vi optimere landbrugsdriften og komme videre til den ”nye normal”.
Fra input- til udledningsbaseret regulering
Med den nye regulering går vi fra tildelingsbaserede gødningskvoter til kvoter for, hvor meget kvælstof der må udvaskes til vandmiljøet.
Kvoterne fastsættes forskelligt fra kystvandopland til kystvandopland, hvilket især kan give øget kompleksitet for bedrifter med arealer i flere oplande.
Samtidig påvirkes udvaskningen af faktorer som nedbør, jordens kvælstofretention, afgrødevalg, sædskifte og efterafgrøder.
Få tjekket din prognose
I det seneste år har vi hjulpen en lang række landbrugsbedrifter med at planlægge markdriften. Allerede nu indarbejder vi reguleringen i mark- og gødningsplanlægningen, så kvælstofindsatsen kan optimeres tidligt. Selvom den enkelte bedrift endnu ikke kender sit endelige reguleringstryk, har vi et godt billede af, hvilke områder og bedriftstyper der vil blive mest udfordret.
For landmænd, der benytter Mark Online, kan vi allerede nu beregne en prognose for ejendommens forventede udledningskvote.
Vi oplever, at langt de fleste planteavlsbedrifter vil kunne imødekomme den nye regulering uden de helt store ændringer i driften – hvis blot de aktivt går ind i arealomlægningen.
For andre bliver det afgørende at forberede sig i god tid for at komme økonomisk fornuftigt igennem.
Arealomlægning er mest omkostningseffektivt
De bedrifter, som forventes at blive mest belastet, er bl.a. kvægbrug, bedrifter med store gyllemængder og planteavlere med rene korn-/rapssædskifter uden brak eller græsarealer. Her bliver det særligt afgørende at forholde sig aktivt til arealanvendelsen allerede nu.
Kollektive virkemidler som minivådområder, vådområder og lavbundsprojekter er ofte langt mere omkostningseffektive end regulering på markfladen.
Da projekterne er tidskrævende, er det afgørende at komme i gang snarest muligt. Den berygtede kvælstofhammer rammer som bekendt fra 2030, hvis ikke de kollektive virkemidler er iværksat. Medmindre, naturligvis, at der kommer politisk velvilje til at gennemføre en udsættelse.
Se også Udtagningskonsulenternes faktaark om arealomlægning og kvælstofregulering her.
