Medarbejdere, som selv tilrettelægger deres arbejdstid, er ikke omfattet af de nye regler om tidsregistrering. En ny kendelse præciserer dog, at fleksibel arbejdstid ikke er det samme som selvtilrettelæggelse.

Siden den 1. juli 2024 har arbejdsgivere haft pligt til at stille et system til rådighed for medarbejderne, hvori de kan registrere deres daglige arbejdstid.

Særlige grupper er dog undtaget tidsregistreringskravet. Det gælder bl.a. direktører, konsulenter og andre grupper, som ikke anses for at være lønmodtagere.

Undtagelsen gælder også såkaldte selvtilrettelæggere, altså lønmodtagere, som selv tilrettelægger deres arbejdstid. Det gælder, når særlige træk ved arbejdet medfører, at arbejdstidens længde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når en medarbejder selv kan fastsætte det.

Læs mere om kravet om tidsregistrering her.

Fleksibilitet er ikke det samme som selvtilrettelæggelse

Fleksible arbejdstider er dog ikke at forveksle med selvtilrettelæggelse. Det præciserer en ny kendelse i en faglig voldgiftssag. Her fastslås det, at en medarbejder med et vist omfang af faste ramme og begrænsninger i fleksibiliteten ikke kan betegnes som selvtilrettelægger – heller ikke selvom medarbejderen i et vist omfang selv kan tilrettelægge arbejdstid og -opgaver.

Sagen blev indledt af en fratrådt specialkonsulent fra et ministerium mod den tidligere arbejdsgiver vedrørende overskridelse af 48-timersreglen.

Specialkonsulenten havde af flere omgange haft en arbejdstid på mere end 48 timer ugentligt.

Af ansættelseskontrakten fremgik det, at specialkonsulenten, som refererede til kontorchefen, var ansat i en 39-timersstilling, men uden øvre grænse for arbejdstiden.

Arbejdsgiveren henviste til, at specialkonsulenten, der selv kunne bestemme komme-gå-tidspunkter, pauser, hjemmearbejde, og hvornår hvilke opgaver skulle løses, var selvtilrettelægger og dermed ikke omfattet af 48-timersreglen.

Specialkonsulenten argumenterede modsat for, at hendes mulighed for at tilrettelægge sit arbejde bl.a. var begrænset af en række møder, som hun opfattede sig som forpligtet til at deltage i. Det omfattede bl.a. 1:1-møder med kontorchefen hver 6. uge og ugentlige check-in-møder, et budgetteammøde og et afdelingsmøde. Dertil oplevede hun generelt en stor arbejdsmængde og mange deadlines, hvorved hun reelt kun kunne udnytte fleksibiliteten i ydertimerne.

På den baggrund konkluderede opmanden, at specialkonsulenten ikke havde væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og dermed ikke kunne betegnes som selvtilrettelægger. Derimod var hendes arbejdstid underlagt 48-timersreglen.

Er min regnskabschef eller skytte selvtilrettelægger?

Vi oplever flere arbejdsgivere, som er usikre på, om fx deres regnskabschef eller skytte er selvtilrettelægger.

Den omtalte kendelse præciserer, at en medarbejder ikke er selvtilrettelægger, hvis tilrettelæggelsen af arbejdstiden er underlagt betydelige begrænsninger. Den viser samtidig, at det er en konkret helhedsvurdering af arbejdsvilkårene for medarbejderen, der afgør, om en medarbejder kan anses som selvtilrettelægger.

Derfor er det ikke muligt at sige noget generelt om specifikke medarbejdergruppe. Hvis du har brug for juridisk bistand til at vurdere, om en medarbejder er selvtilrettelægger eller ej, er du velkommen til at kontakte juridisk seniorkonsulent Bodil Just.

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.