Sådan omlægger du en landbrugsejendom til skovejendom
Flere overvejer at omlægge deres landbrugsejendom til skovejendom. Men hvad kræver en sådan omlægning? Og kan landbrugspligten overhovedet ophæves? Det gør juridisk rådgiver Amalie Leth Nielsen og juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen dig klogere på her.
Med de politiske ambitioner om at øge det danske skovareal betragteligt og det øgede fokus på natur- og klimatiltag er interessen for skovrejsning blevet større. På en landbrugsejendom er der imidlertid landbrugspligt, og derfor kan den ikke uden videre omlægges til en skovejendom.
”Landbrugsstyrelsen er ret tilbageholdende med at ophæve landbrugspligten på eksisterende landbrugsjord, men det kan godt lade sig gøre,” fortæller juridisk rådgiver Amalie Leth Nielsen.
Landbrugspligten kan dog godt ophæves på større fredskovspligtige arealer.
”Samtidig skal man huske at orientere sig om, hvorvidt kommunen tillader skovrejsning i området,” tilføjer juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.
De anbefaler begge, at du rådfører dig med en erfaren konsulent tidligt i processen for at undgå overraskelser.
”Det er nødvendigt at kende de juridiske rammer og miljøhensyn, som skal tages, hvis du vil lykkes med at omlægge dit landbrug til en skovejendom,” fortæller Kamilla From-Nielsen.
Hvis omlægningen lykkes, er en ekstra gevinst, at du som lodsejer opnår en større fleksibilitet. På en skovejendom er der fx ikke krav om passende beboelsesbygning og bopælspligt.
“Det er nødvendigt at kende de juridiske rammer og miljøhensyn, som skal tages, hvis du vil lykkes med at omlægge dit landbrug til en skovejendom.”
Fredskovspligt i stedet for landbrugspligt
”Landbrugspligten kan ophæves på fredskovspligtige arealer på over 20 ha – og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale om mindst 20 ha sammenhængene areal,” bemærker Amalie Leth Nielsen.
Dertil er det en betingelse, at der er tale om en selvstændig ejendom, og at der pålægges fredskov på hele ejendommen. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan landbrugspligten ophæves ved en landinspektørerklæring. Hvis de ikke er opfyldt, kan pligten kun ophæves med en tilladelse fra Landbrugsstyrelsen.
”Der foreligger flere eksempler i praksis, hvor Landbrugsstyrelsen har afvist at give tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på en ejendom, som ejer ønskede omlagt til en skovejendom, fordi arealet var under 20 ha, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet,” fortæller Amalie Leth Nielsen og tilføjer:
”Lige nu må vi forholde os til gældende lovgivning og tidligere afgørelser på området. Men med de politiske ambitioner om at øge det danske skovareal markant, er det ikke usandsynligt, at vi vil se en stigende villighed til at ophæve landbrugspligten på egnede ejendomme.”
Kommunen kan forbyde skovrejsning
Et andet benspænd for omlægning til skovejendom kan ligge i kommuneplanen. Her kan kommunen udpege områder, hvor skovrejsning er uønsket. Her er tilplantning med skov som udgangspunkt forbudt.
”Når en kommune ikke ønsker skov i et område, kan det fx skyldes planlagte aktiviteter såsom fremtidig byvækst. Det kan også være begrundet med beskyttelse af fugle eller kulturhistoriske elementer,” forklarer juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.
Hun har imidlertid hjulpet flere lodsejere med at søge om dispensation fra forbuddet mod tilplantning.
”Det kræver gode argumenter for, at skovtilvækst er ønskelig i området, hvis man skal opnå dispensation. Det kan fx være ift. biodiversitet eller arealanvendelse,” fortæller hun.
Overvejer du at omlægge til skovejendom?
Kontakt juridisk rådgiver Amalie Leth Nielsen for en uforpligtende snak om dine muligheder på tlf. 6315 5488 eller aln@patriotisk.dk.
