Nyheder

13. juni 2025

Nye lovkrav til medarbejderboliger fra 1. juli

Snart træder en ny lov i kraft, som indebærer, at arbejdsgivere, der tilbyder indkvartering til medarbejdere, skal sikre, at boligen er sund og sikker at bo i. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, om kravene overholdes.

Af juridisk seniorkonsulent Bodil Just

Den 1. juli 2025 træder en ny lov om indkvartering af ansatte i kraft, som er vigtig at være opmærksom på, hvis du stiller medarbejderbolig til rådighed for en eller flere ansatte. Overordnet kræver loven, at arbejdsgiveren sikrer, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig.

Det gælder bl.a., at der i boligen skal være:

  • adgang til wc og drikkevand
  • afløb for spildevand
  • beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj
  • adgang for dagslys og til vinduer, der kan åbnes, så der kan luftes ud
  • mulighed for tilstrækkelig opvarmning og et tilfredsstillende indeklima

Loven finder ikke anvendelse for en arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold.

Krav til antallet af beboere

Af loven fremgår det også, at der som udgangspunkt højest må indkvarteres to personer pr. beboelsesrum.

Dette gælder dog ikke, hvis antallet af beboere forøges i indkvarteringsperioden, når forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn, ægtefælle/samlever eller disses børn.

Hvis boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person, må det samlede antal personer, der bor i boligen, desuden også gerne overstige to personer pr. beboelsesrum.

Tilsyn

Med den nye lov vil Arbejdstilsynet fremover føre tilsyn med, om kravene til boligforholdene overholdes. Arbejdstilsynet må inspicere boligforholdene uden retskendelse. Ejer såvel som ansatte har pligt til give Arbejdstilsynet de oplysninger, som er relevante for tilsynet.

Hvis en medarbejderbolig ikke lever op til lovkravene, kan Arbejdstilsynet udstede påbud til virksomheden. Hvis dette ikke efterleves, kan virksomheden straffes med bøde.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til den nye lovgivning, er du velkommen til at kontakte mig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228