Kvælstofretentionskortet er denne sommer blevet opdateret med nye data om blandt andet minivådområder, vådområder, lavbundsprojekter og søer. Den nye version giver et mere aktuelt billede af, hvor meget kvælstof der tilbageholdes, inden det når de kystnære farvande.

I juni 2026 er kvælstofretentionskortet blevet opdateret med nye data, så det afspejler situationen ved udgangen af 2025. Kortet er blevet opdateret med oplysninger om aktuelle virkemidler såsom minivådområder, restaurerede vådområder og lavbundsprojekter samt data for søer.

Antallet af registrerede minivådområder er steget markant. Hvor versionen fra 2025 omfattede 102 minivådområder, indgår der nu 296 minivådområder samt to filtermatricevådområder.

Samtidig er oplysninger om eksisterende projekter blevet opdateret, mens projekter, der tidligere var registreret som planlagte, men endnu ikke var etableret, er taget ud af beregningerne.

Det betyder, at 2026-versionen i højere grad afspejler de virkemidler, der faktisk var etableret og i drift ved udgangen af 2025.

Det skriver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der i samarbejde med Aarhus Universitet har udviklet kortet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Se ændringerne i MARS

Den opdaterede model medfører ændringer i retentionen flere steder i landet. De største ændringer ses i områder, hvor der er etableret nye virkemidler, eller hvor oplysninger om eksisterende projekter er blevet korrigeret.

Kortet kan findes i MARS under navnet Kvælstofretention, 2026.