Log på 'Mit Patriotisk'

Nyheder

12. august 2026

Velkommen til to nye medlemmer i Patriotisk Selskabs bestyrelse

Velkommen til Henrik Severin og Christina Cederfeld de Simonsen, som er blevet valgt ind i Patriotisk Selskabs bestyrelse.

På Patriotisk Selskabs generalforsamling den 17. juni 2026 blev to nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen. Vi byder velkommen til Henrik Severin og Christina Cederfeld de Simonsen.

Henrik Severin har været driftsleder på flere store planteavlsbedrifter på Fyn og Sjælland og været med til at etablere en række driftsfællesskaber. I dag er han selvstændig bedriftsrådgiver og har bl.a. ansvaret for driften af Steensgaard Gods.

”Jeg har arbejdet i landbruget hele mit liv. Jeg har en stor passion for at optimere driften – alt fra investering i maskiner til køb og salg af korn – og drive landbrug på en bæredygtig måde – også rent økonomisk,” fortæller Henrik Severin, som også har erfaring med driftsfællesskaber og jordopkøb

”Jeg ved, hvad der rører sig i erhvervet, og det vil jeg gerne bringe med ind i Patriotisk Selskabs bestyrelse,” siger han.

Iflg. Henrik Severin har Patriotisk Selskab mange af de ting, der er efterspørgsel på ude på bedrifterne:

”Patriotisk Selskab er en agil organisation med korte beslutningsgange, som hurtigt kan tilpasse sin rådgivning til de skiftende vilkår i landbruget.”

Christina Cederfeld de Simonsen nikker samstemmigt. Hun er general counsel (chefadvokat) i Sinal, Danmarks største fibernet og en del af Norlys-koncernen. Hun har en baggrund som bl.a. konstitueret landsdommer i Vestre Landsret og advokat i Kromann Reumert med speciale i fast ejendom og landbrug.

”Jeg har en naturlig og indgående indsigt i rådgivningsbranchen, og den indsigt vil jeg bidrage med i bestyrelsen i kombination med min juridiske tyngde,” fortæller Christina og forklarer:

”Rådgivningsbranchen er, ligesom landbruget, under stor forandring. Der stilles stadig større krav til specialisering og evnen til at omsætte kompleks regulering til praktiske løsninger. Ligeledes kommer den digitale agenda til at spille en stor rolle over de kommende år for rådgivningsbranchen.”

Hun er vokset op på landet på Vestfyn, og i dag ejer hun en mindre planteavlsejendom lige syd for Aarhus.

”Landbruget har været en naturlig del af mit liv siden barndommen. Jeg har stor respekt for de livsvilkår, der gælder for landbruget i dag,” fortæller hun:

”Landbruget står over for forandringer drevet af bl.a. den politiske agenda og den tunge regulering, der skaber ændrede markeds- og rammevilkår. Det stiller krav til landbruget og landbrugets rådgivere. Jeg ser frem til at blive en del af Patriotisk Selskab.”

LÆS OGSÅ: Tak for en god generalforsamling

Afgående medlemmer

Henrik Severin og Christina Cederfeld de Simonsen stillede op til bestyrelsen, da næstformand Bendt Wedell og bestyrelsesmedlem Hans Boesen takkede af. Efter mange års arbejde for Patriotisk Selskab genopstillede de ikke til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Christina Ahlefeldt-Laurvig som formand og Jens Himmelstrup som næstformand.

Du finder en oversigt over Patriotisk Selskabs bestyrelse og udvalg her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228