Solenergi er på fremmarch, og på kort tid er solceller blevet et attraktivt alternativ til hvede, raps og andre afgrøder. Overvejer du at dyrke solceller, så vær med i vores nye netværk – vi starter den 14. september.
For mange lodsejere har solceller vist sig at være en god forretning, men erfaringerne viser også, at der er mange spørgsmål at tage stilling til, inden et solcelleprojekt sættes i gang – og også mange spørgsmål undervejs i processen.
Derfor opretter vi nu en netværksgruppe med fokus på netop solceller. Gruppen har første netværksmøde tirsdag den 14. september 2021, og du kan stadig nå at tilmelde dig.
Gruppen er både for medlemmer, som allerede har solcelleanlæg, og for medlemmer, der går med tanker om at etablere solcelleanlæg.
Der planlægges 2-3 møder om året, og møderne vil på skift blive afholdt hos de enkelte medlemmer. Det giver mulighed for at komme ud og opleve de forskellige anlæg og få et kig på de arealer, som tiltænkes solcelleanlæg.
Prisen for deltagelse i netværksgruppen er 6.000 kr. om året pr. medlem. Gruppen bliver faciliteret af Patriotisk Selskabs chefkonsulent Michael Mortensen og juridisk seniorkonsulent Claus Munk.
Første netværksmøde finder sted tirsdag den 14. september 2021 kl. 15.00 på Patriotisk Selskabs adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.
Vi forventer, at mødet slutter ca. kl. 18, hvor vi byder på en sandwich og lidt at drikke.
Skriv eller ring til chefkonsulent Michael Mortensen eller juridisk seniorkonsulent Claus Munk, hvis du vil være med.