I Danmark har vi de seneste år set stigende omkostninger til dyrkning af jorden. Med den nationale brille ser stigningerne voldsomme ud, men hvis vi lader blikket strække sig ud over landets grænser, står det klart, at også vores nabolande kender til udfordringen.

Af chefkonsulent Kasper Skovgaard Hansen

Hvad der isoleret set er voldsomme stigninger i de indirekte omkostninger til at dyrke jorden i Danmark, er mere moderat set i et internationalt perspektiv.

Via vores internationale samarbejde i Agri Benchmark har vi adgang til unikke ejendomsdata fra et bredt udsnit af lande verden over. Heraf kan vi bl.a. se, at et land som Polen har oplevet endnu større omkostningsstigninger, end vi har i Danmark.

Store variationer i omkostninger

Inden for Agri Benchmark arbejder vi med ”operating costs”, som dækker over løn, vedligehold, afskrivninger, energi og udgifter til maskinstation/markarbejdet.

Hvis vi dykker ned i tallene for, hvad det fx koster at dyrke en ha hvede i forskellige lande, kan vi se store variationer. I Danmark, Tyskland, Polen og England varierede omkostningerne til at dyrke en ha hvede i 2024 mellem 525 og 1.050 €.

De tyske bedrifter er med i både top og bund. De store rationelle landbrug i det tidligere Østtyskland har meget lave omkostninger. De højeste omkostninger findes hos de mindre tyske og polske ejendomme.

Den danske modelejendom har dyrkningsomkostninger for 925 € pr. ha hvede, mens den engelske placerer sig i midten.

Fælles om udfordringen

Kigger vi på udviklingen siden 2016 (index 100) er omkostninger for alle ejendomme i de fire lande steget. I grafen er udvalgt seks ejendomme. Den engelske bedrift har oplevet den laveste stigning og er i 2024 på index 118. De to tyske bedrifter – en lille og en stor – ligger på hhv. index 120 og 124. Den danske ejendom er steget til index 135, mens de polske ejendomme – også en lille og en stor – begge er steget til index 160, og dermed er dem, der har oplevet den største stigning.      

Kigger vi længere væk, er omkostningerne steget med omkring 30 % i Argentina og 50-80 % i USA.

At vi ikke står alene med de store omkostningsstigninger, er positivt i den forstand, at det giver os en mulighed for fortsat at være konkurrencedygtige.