Kom med ind i en lokal treparts maskinsrum
Alle 23 omlægningsplaner er nu landet. En af de første, som kom i mål, er den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav. Patriotisk Selskabs repræsentant i treparten, Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, fortæller her om arbejdet bag planen – og det store arbejde, der endnu ligger forude.
I juni 2024 blev den grønne trepartsaftale landet efter måneders intense forhandlinger mellem bl.a. regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Siden blev aftalen vedtaget politisk, og arbejdet med at lave konkrete omlægningsplaner blev lagt ud til 23 lokale treparter bestående af repræsentanter fra kommuner, grønne organisationer, Naturstyrelsen og landbruget.
Den grønne trepartsaftale blev indgået i juni 2024 af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
I vandoplandet til Det Sydfynske Øhav sidder Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn som repræsentant for Patriotisk Selskab i den lokale trepart og varetager landbrugets interesser.
Han var meget tilfreds, dengang den grønne trepartsaftale blev landet.
”De har lavet et godt stykke politisk arbejde. Er jeg enig i alle elementerne af aftalen? Nej, naturligvis ikke. Men i en god aftale vinder alle parter noget,” siger han.
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn ser den grønne trepartsaftale som løsningen på mange af landbrugets udfordringer; ikke mindst de store krav om at reducere udvaskningen af kvælstof, som blev vedtaget med Vandområdeplanerne 2021-2027.
”Den hårde kvælstofregulering kommer uanset hvad – den er vedtaget for flere år siden. Så er det op til landbruget, hvordan vi vil reducere udvaskningen,” siger han og tilføjer:
”Med den grønne trepart får vi tilført midler til at kunne løse udfordringerne kollektivt, hvor staten faktisk tilfører rigtig mange penge til en mere frivillig omstilling end ellers planlagt i vandplanerne. Dette tilbud ville være ærgerligt at forpasse.”
Han mener desuden, at landbruget har brug for at genvinde samfundets accept. Her ser han den grønne trepart som en mulighed for at vise, at landbruget er medspillere i den grønne omstilling.
”Vi kan ikke bare melde os ud. Hvis vi vil have indflydelse på rammerne for vores erhverv, må vi engagere os og levere på de parametre, som samfundet er optaget af.”
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn er stor tilhænger af den danske model, hvor parterne sætter sig sammen og finder frem til løsninger i fællesskab.
”Man kan ikke fortælle om alle mellemregninger bagefter. Man må være loyal over for de andre parter, og derfor kan man ikke altid fortælle, hvad man fx har fået taget ud af en aftale. Det er præmissen, og det kan da godt være en udfordring. Til gengæld giver det nogle mere balancerede løsninger,” mener han.
Den lokale omlægningsplan
I den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav sidder Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn sammen med Torben Povlsen som landbrugets repræsentanter. De øvrige medlemmer af den lokale trepart er repræsentanter fra Svendborg, Ærø, Langeland, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner samt fra Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, som repræsenterer alle de grønne organisationer.
”Der har været virkelig mange møder – på den måde har det været meget godt, at jeg har generationsskiftet Hvidkilde, så jeg faktisk har tid,” griner Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som foruden møderne hver 14. dag med den lokale trepart også har valfartet rundt til foreningernes medlemsmøder og kommunernes lodsejermøder.
”Det har været en særdeles god proces. Samtidig har det været fantastisk at se, hvordan vi har stået sammen i landbruget på tværs af foreningerne og bakket hinanden op – det har jeg aldrig oplevet før,” fortæller han.
I september 2025 blev den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav færdig med omlægningsplanen for deres vandopland. Heller ikke her er Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn enig i alle elementer, men han står gerne på mål for aftalen. Den er af nogle landmænd blevet kritiseret for at rumme for store arealer med skov og ekstensivering.
”Ville jeg have foreslået at indtegne skov på god landbrugsjord? Nej, selvfølgelig ikke! Men da vi havde indtegnet de projekter, som lodsejerne selv har budt ind med, og som kommunen havde foreslået, var vi endnu ikke i mål. Derfor har de kommunale repræsentanter indtegnet skov og ekstensivering der, hvor de forventer, at der fx alligevel vil komme restriktioner i fremtiden for at beskytte grundvandet. Den logik kan jeg da godt følge,” siger Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og tilføjer:
”Samtidig skal man huske, at planen er dynamisk. Ingen lodsejere bliver tvunget med – omlægningsplanen er et forslag, og det står én frit for at byde ind med andre projekter i stedet.”
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn har desuden en forventning om, at kompensationen for skovrejsning vil blive hævet.
”Med den nuværende tilskudssats på 75.500 kr. pr. ha for skovrejsning kommer vi ikke i mål med den grønne trepart. Denne påstand står naturligvis for min egen regning, men jeg er overbevist om, at den sats vil blive hævet betydeligt, så det vil blive attraktivt for landmænd at rejse skov,” fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
"Staten tilfører faktisk rigtig mange penge til en mere frivillig omstilling end ellers planlagt i vandplanerne. Dette tilbud ville være ærgerligt at forpasse."
Dynamisk plan – lodsejere kan stadig komme med input
Målene om at reducere kvælstof- og CO2-udledningen er bundne, men hvilke virkemidler der bruges for at nå dem, er op til landbruget og lodsejerne selv. Det understreger Patriotisk Selskabs udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.
”Ingen bliver tvunget til at afgive jord – heller ikke selvom der er indtegnet noget på ens arealer i den lokale treparts omlægningsplan,” fortæller Mette Dyrup Truelsen.
Omlægningsplanerne skal ses som et potentialekort. Selvom omlægningsplanen i ens vandopland er færdig, kan man stadig som lodsejer komme med input og forslag:
”Omlægningsplanerne er de lokale treparters forslag til, hvordan vi kan nå i mål med reduktionskravene. Hvis du har andre forslag til projekter, som involverer dine egne arealer, så er det bare om at sende en mail til din kommune med idéen,” fortæller udtagningskonsulenten videre.
Nu, hvor den lokale trepart er færdig med omlægningsplanen, ser Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn det som sin vigtigste rolle at inspirere og motivere til kollektive indsatser i sit lokalområde.
Som tidligere ejer og direktør på Hvidkilde Gods har han da også mange idéer til, hvad der kan laves her.
”Nu er det jo ikke min beslutning, men ejeren og direktøren har i hvert fald to minivådområder og et vådområde efter fast track-modellen på tegnebrættet,” fortæller han.
I nærheden er der også et areal med tørvejord, som han ser som et oplagt lavbundsprojekt, hvis andelen af tørvejord er høj nok, til at projektet er omkostningseffektivt nok til at kunne blive godkendt som et udtagningsprojekt.
”Det er ved at blive undersøgt, hvad der kan lade sig gøre på de forskellige arealer, og så må vi se, hvor vi ender,” fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Få afdækket dine muligheder
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn opfordrer andre lodsejere til at have samme tilgang.
”Det mindste, man kan gøre, er at undersøge sine muligheder – det sker der ikke noget ved. Vi får ikke noget ud af at sidde med korslagte arme. Flertallet i befolkningen vil den her vej, og så kan vi lige så godt gå konstruktivt til opgaven og finde de løsninger, som også giver mening for landbruget,” siger Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Mette Dyrup Truelsen forklarer, at hun som udtagningskonsulent kvit og frit kan undersøge, hvad der er af muligheder på en lodsejers arealer. Derefter er det op til lodsejeren at afgøre, om der er nogle af de foreslåede projekter, som kunne være interessante at arbejde videre med.
”Det kan aldrig skade at få afdækket, hvad der overhovedet er muligt. Derimod gør det dig som lodsejer i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Du forpligter dig ikke på at realisere et projekt efterfølgende,” understreger Mette Dyrup Truelsen.
Hvis reduktionsmålene ikke kan nås gennem kollektive indsatser, vil der komme krav om, at de i stedet nås gennem regulering på markfladen. De kollektive indsatser kan være dem, som nu ligger i de lokale treparters omlægningsplaner for hvert vandopland, men planerne er dynamiske, så der er også plads til alternative forslag.
”Det er i vores egen interesse at få lavet lavbundsprojekter, vådområder, minivådområder og skov – alternativet bliver meget dyrere,” forklarer Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til mulighederne for udtagningsprojekter (kollektive virkemidler) på dine arealer, så kontakt Patriotisk Selskabs udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen for gratis, uvildig og uforpligtende rådgivning.
Hovedpointer fra omlægningsplanen
- Omlægningsplanen viser, hvor der er potentiale for at lave projekter, som sænker kvælstofudledningen og samtidig beskytter grundvandet, binder CO2 og kan bidrage til ny og mere sammenhængende natur og rekreative formål.
- 300 projekter er en del af omlægningsplanen på tværs af de fem kommuner i den lokale trepart Det Sydfynske Øhav. 165 af dem er placeret i Svendborg Kommune, hvor halvdelen af vandoplandet til øhavet ligger.
- I alt lægges der op til at udtage ca. 19 procent af den samlede landbrugsjord omkring Det Sydfynske Øhav.
- Langt de fleste forslag til projekter er skovrejsning og vådområder. Vådområder er naturens filter, hvor næringsstoffer og CO2 forhindres i at sprede sig til øhavet og atmosfæren.
- Der er også flere forslag, hvor arealer med almindelig landbrugsdrift udtages til fordel for naturformål, fx med afgræsning af kvæg. Det gælder blandt andet på Skarø, Drejø og Siø, hvor der er lagt op til at tage alle landbrugsarealer ud af drift.
- Skovrejsningen forventes at bidrage med en CO2-reduktion på ca. 32.411 ton pr. år.
- Omlægningsplanen er robust, så den kan håndtere, at der er skitseprojekter, der ikke realiseres eller måske bidrager med en mindre reduktion end forventet. Omlægningsplanen er dynamisk, og der vil løbende komme nye projektforslag til, ligesom projekter vil udgå, hvis de ikke kan realiseres.
- Arbejdet med realiseringen vil forventeligt forløbe over de næste 5-10 år.
Kilde: Pressemeddelelse fra Svendborg Kommune. Aftaleteksten for omlægningsplanen kan hentes her.
