Nyheder

25. september 2023

Vær obs på beskatning af fri jagt på selskabsejede ejendomme

Ejer du andele eller er direktør i et land- eller skovbrugsselskab og har samtidig jagttegn? Så er du formentligt pligtig til at betale skat af at have fri jagt til rådighed.

Anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og direktører med jagttegn løber en betydelig risiko for beskatning af fri jagt, hvis deres selskab råder over en ejendom, som er egnet til jagt.

Et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvorfor skotterne mellem selskabets og anpartshavernes/aktionærernes økonomi skal være vandtætte. Derfor skal der også betales skat, når der trækkes penge eller andre formuegoder ud af selskabet. Hvis du som ejer eller direktør har fri adgang til selskabets jagtegnede arealer, vil du altså som udgangspunkt blive beskattet af værdien af fri jagt – uanset om du benytter dig af personalegodet eller ej.

Værdien fastsættes til markedsværdi.

Omvendt bevisbyrde

For at undgå beskatning af fri jagt skal du kunne bevise, at den selskabsejede ejendom ikke har været til din rådighed til jagtudøvelse. Det er i praksis ganske vanskeligt.

Hvis du i en periode ikke har været i stand til at gå på jagt af f.eks. helbredsmæssige årsager, vil det formentlig være tilstrækkeligt som dokumentation. Det samme gælder, hvis jagten har været udlejet, hvorved du som ejer eller direktør selv har været udelukket fra at gå på jagt i området.

Har du som ejer ikke held med at udleje dit selskabs jagt, risikerer du således at blive ramt dobbelt: Selskabet går glip af jagtlejen, og du risikerer samtidig at blive beskattet af fri jagt som et personalegode.

Jagt uden beskatning

Ovenstående gælder kun, hvis ejendommen ejes af et selskab. Hvis du går på jagt på dine egne jorde – altså på ejendomme ejet i personligt regi – er værdien af jagten ikke skattepligtig.

Det er heller ikke skattepligtigt, hvis du inviteres med på en jagt af en forretningsforbindelse – selv hvis her er tale om en eksklusiv dagsjagt med f.eks. spisning.

Spørgsmål til beskatningen af fri jagt

Har du spørgsmål til skattereglerne i forbindelse med jagt, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Kaj Refslund.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228