Ny ejendomskategori skal øge trygheden ved naturprojekter
Lodsejere skal kunne omlægge jord til natur eller kombinere drift og naturprojekter uden risiko for højere ejendomsbeskatning. Derfor foreslår regeringen en fælles ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Af chefkonsulent Mimi Shin Jensen
Regeringen har nu fremsat et længe ventet lovforslag om naturejendomme og sendt et nyt styresignal i høring om, hvordan ejendomme fremover skal vurderes og kategoriseres. Hvis forslaget vedtages uændret, får det virkning fra 1. januar 2027.
Fra 2027 samles landbrugs-, skov- og naturejendomme i én fælles kategori. Det gælder, uanset om jorden bruges til drift, skov eller natur, så længe bolig eller erhverv ikke er den dominerende anvendelse.
Formålet er klart: Lodsejere skal kunne omlægge jord til natur eller kombinere drift og naturprojekter uden risiko for højere ejendomsbeskatning.
Fremrykket omkategorisering til 2026
Allerede i efteråret 2026 forventes en fremrykket omkategorisering gennemført. Her fastsættes et foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, der skifter fra ejerbolig eller erhverv til landbrugs-, skov- og naturejendom.
Samtidig indføres en overgangsordning, hvor nuværende ejere kan vælge at fastholde den eksisterende ejendomskategori frem til et salg – fx for at undgå fremtidig beskatning af ejendomsavance. Tidligere overgangsordninger udfases ved overgang til den nye kategorisering, så nye ejere som udgangspunkt overtager ejendommen som landbrugs-, skov- og naturejendom.
En vigtig nyhed er også muligheden for at få et bindende svar fra Skatteforvaltningen om ejendommens fremtidige kategorisering – fx før en beslutning om ændret anvendelse. Denne mulighed eksisterer ikke i den gældende praksis.
Helhedsvurdering erstatter faste grænser
Styresignalet markerer et opgør med faste grænser for hektar og dyrehold. Dyrehold vil fortsat tælle positivt i den samlede helhedsvurdering.
Boligdelen spiller stadig en central rolle i denne vurdering. Der tages udgangspunkt i en standardbolig på 200 m². Er boligen væsentligt større, kan boligmomentet blive afgørende – også selvom der er jord tilknyttet. Er boligmomentet det dominerende, risikerer ejendommen at blive vurderet som ejerbolig.


