Ulrik Møller Andreasen har ikke set sig over skulderen, siden han for ca. tyve år siden pensionerede ploven. For seks år siden lagde han også harven på hylden og sår nu direkte i den ubearbejdede jord. Han har været drevet af bundlinjen og ser gevinsterne for klima, biodiversitet og arbejdsglæde som en ekstra bonus.
Mellem brune pløjemarker og to kystlinjer på Tåsinge lyser Ulrik Møller Andreasens grønne og lettere pjuskede marker op. Det er nu seks år siden, at en harve sidst blev trukket gennem jorden omkring Vejlegården, og Ulrik Møller Andreasen har netop investeret i en ny såmaskine, som kan så direkte i den ubearbejdede jord.
”Jeg har haft lejet seks forskellige maskiner til direkte såning i løbet af de seneste år for at afprøve de forskellige maskiners såegenskaber på mine egne jorder. Nu er jeg så endt med at købe en syvende maskine, og denne beslutning var en konsekvens af mangler ved de afprøvede maskiner,” fortæller Ulrik Møller Andreasen.
Maskinen, en Easy Drill fra Sky Agriculture, har han købt brugt i Frankrig.
”Den har på alle områder levet op til mine forventninger. Til trods for at jeg har købt maskinen brugt af en tilfældig maskinhandler i Frankrig, har jeg oplevet en helt fantastisk opbakning fra fabrikken, som sendte en fagmand til Danmark for at hjælpe mig i gang,” fortæller han.
I det hele taget har han søgt meget viden om reduceret jordbearbejdning og regenerativt landbrug i Frankrig.
”De er foran på det her punkt – det er noget, de har arbejdet med i mange år, så der er meget viden og inspiration at komme efter,” oplever han.
For Ulrik Møller Andreasen er det regenerative landbrug den åbenlyse vej frem. Han arbejder efter fire principper: Han har altid efterafgrøder inden såning. Han hverken pløjer eller harver, men sår direkte. Halmen snittes og bliver i marken. Og så undlader han at bruge insekticider.
”Så simpelt kan det gøres,” mener han.
Fokus på bundlinje og stabile udbytter
Ulrik Møller Andreasen har altid været optaget af at holde sine omkostninger så lave som muligt.
”Det er et krav, når man selv vil drive et husmandsbrug,” siger han.
Derfor stoppede han med at pløje på Vejlegården for ca. tyve år siden. De seneste seks år har han heller ikke harvet. På den måde sparer han både arbejdstid, brændstof og maskineri.
”Vi har meget lidt udstyr nu: Vi har en sprøjte, en gødningsspreder, en såmaskine og en lille traktor. Og så har vi også lige tilføjet en halmstrigle. Det er alt, vi har brug for,” fortæller han.
Når omkostningerne er lave, er der heller ikke så meget på spil, hvis noget mislykkes, pointerer Ulrik Møller Andreasen, som mener, at man må være indstillet på, at fejl er en del af læringsprocessen, når man kaster sig ud i en ny dyrkningsform.
”Det er ligesom at lave fejl i en aktieinvestering – det gør da ondt. Men det er en del af processen. Så er man blevet klogere,” siger han og fortæller, at hans største fejl har været at investere i en dybdeharve:
”Sådan én troede jeg, at man skulle have, men det havde været bedre bare at stoppe helt med at bearbejde jorden. Så havde udbytterne måske være lidt lavere det første år eller to, men det retter sig hurtigt op igen. Der er ingen grund til at have en overgangsperiode med harvning.”
At det generelt skulle være mere risikabelt at drive landbrug uden jordbearbejdning, kalder han for en skrøne.
”I virkeligheden oplever jeg en større stabilitet i mine udbytter, end jeg gjorde førhen,” fortæller han og forklarer det med den ubearbejdede jords evne til at holde på fugten under tørke og til at afvande hurtigt efter nedbør.
”Når man ikke roder rundt i jorden, er der ikke den samme fordampning, og den snittede halm holder også godt på fugten. Samtidig sikrer hullerne fra orme og rødder, at vandet hurtigt kan vande af, når vi får store mængder regn,” forklarer han.
Den forbedrede afvandingsevne har også medført, at Ulrik Møller Andreasen i dag oplever at have flere dage til at klare markarbejdet på.
”Hvis vi får 30 mm regn i dag, vil jeg stadig kunne køre ud og arbejde i marken i morgen. Vinduet er blevet større, forstået på den måde at jeg kan komme tidligere ud om foråret og senere ud i efteråret uden at lave skade på jorden,” forklarer Ulrik Møller Andreasen, som også ser det som en vigtig faktor, ift. hvilke maskiner du behøver at investere i.
”Du behøver ikke at bruge så mange penge på en kæmpe såmaskine, når du har flere dage til at klare arbejdet på. Det handler igen om at holde omkostningerne nede,” siger han.
”Kan du dufte jorden?”
At der også er gode effekter at hente for biodiversiteten og klimaet ved ikke at bearbejde jorden, ser Ulrik Møller Andreasen som en stor bonus.
”Se en gang!” udbryder han. De sky regnorme pibler ned i jorden, når han graver dem frem under den halvformuldede halm, som dækker jorden mellem efterafgrøden.
”Kan du dufte jorden?” fortsætter han, mens han graver i den skovbundsagtige muld.
Begejstringen er ikke til at tage fejl af, og Ulrik Møller Andreasen finder da også arbejdet med at drive landbrug sjovere i dag, end dengang han pløjede.
”Det er mere interessant rent fagligt. Og så kan man jo ikke andet end at blive glad, når man kommer herud og kan fornemme alt livet,” siger han.
Det er ikke bare regnorme, men også andre insekter og fugle, han har oplevet, at der er blevet flere af.
”Og fuglekiggere,” tilføjer han grinende. ”Jeg ser tit en bil holde ind til siden, fordi der er en fugl, som har fanget førerens opmærksomhed.”
Ulrik Møller Andreasen er kommet tættere på processerne og er blevet mere opmærksom på, hvad der sker i marken.
”Jeg vil ikke sige, at man skal være dygtigere for at kunne drive landbrug uden at bearbejde jorden. Men du skal være mere ihærdig med dine observationer. Hvis du ser en ukrudtsart, fx ræve- eller væselhale, så skal du få den elimineret med det samme – pluk den eller brug en håndsprøjte. Ellers går det galt. Vi går altid vores frømarker over, og hvis vi observerer noget, så bruger vi en håndsprøjte,” fortæller han.
Naturen arbejder for os
For Ulrik Møller Andreasen handler det om at lade naturen arbejde for sig. For nogle år siden var han fx nødt til at lade nogle asketræer fælde, fordi der var gået sygdom i dem. I den forbindelse fik han besøg af nogle tunge maskiner, som skadede jordstrukturen i den tilstødende mark.
”Året efter var der et område på et par hundrede kvadratmeter, som var fuldstændig dødt. Men stille og roligt blev det mindre og mindre, indtil regnormene til sidst havde gjort jorden dyrkningsklar igen. Det tog to, måske tre år,” fortæller Ulrik Møller Andreasen.
For nogle ville det måske have kriblet i fingrene for at spænde traktoren for ploven, men ikke for Ulrik Møller Andreasen. Han rørte ikke jorden, men satte sin lid til, at regnormene ville klare arbejdet.
”Jeg gik med spaden og holdt øje med, hvor langt de var kommet. Det var ret spændende at følge processen, og den bekræftede mig blot i, hvor vigtigt det er, at vi ikke smadrer jorden. Det afgørende er at få oparbejdet en stor mængde regnorme,” siger han og tilføjer:
”Og så hjælper det nok også, at jeg ikke går op i, hvad naboen måtte tænke om, at der er en bar plet. Mit fokus er på bundlinjen.”
Samme princip følger han, når det kommer til skadedyr. Siden han stoppede med at bearbejde jorden, har Ulrik Møller Andreasen ikke sprøjtet med insekticider.
”Her til morgen talte jeg med min planteavlskonsulent Kasper (Kjær Olsen, red.), som ville høre, om jeg også kæmper med jordlopper i rapsen. Men vi har stort set ingen. Der er kommet en bedre balance med naturlige fjender,” fortæller han.
Lus oplever han heller ikke problemer med – dem tager den store bestand af mariehøns sig gerne af.
”Sneglene er nok det største problem, og der kommer vi virkelig langt med halmstriglen, som jeg netop har købt. Den forstyrrer sneglene og gør det lidt lettere for fuglene at komme til fadet,” fortæller han.
Undtagelsesvist har han i år fjernet halmen fra rapsen, fordi det fugtige miljø blev lidt for attraktivt for sneglene.
”Jeg har det dårligt med at sælge halmen, fordi jeg kan se, hvor godt det er for jorden, og hvor hurtigt det bliver omsat. Men jeg er ikke religiøs omkring regenereret landbrug, og her har jeg lavet en konkret vurdering af, at det er meningsfuldt i år,” siger Ulrik Møller Andreasen.
Vejlegården på Tåsinge
På Langeland dyrker Gustav Rabølle frøavl og specialafgrøder på Eskebækgaard. Med den stramme regulering og få tilgængelige planteværnsmidler er rammerne snævre. Derfor har han fuldt fokus på at optimere og udvikle den eksisterende produktion.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
