På Brahesborg Gods i Gamtofte har de fået etableret et vådområde på blot 3 ha efter en ny fast track-model. Vådområdet, som indvies den 4. oktober, har været mere simpelt at anlægge end de større vådområder og er samtidig meget omkostningseffektivt. Forhåbningen er, at det vil kunne inspirere flere til at gå ind i arbejdet med at reducere kvælstofudledningen.
”Vi ville gerne vise, at det her faktisk kunne lade sig gøre,” fortæller godsejer Peter Cederfeld om pilotprojektet Provsteengen på Brahesborg Gods i Gamtofte. Her har han fået etableret et mindre vådområde på 3 ha med hjælp fra bl.a. Udtagningskonsulenterne og Assens Kommune.
Formålet med det nye vådområde er at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til Lillebælt – og at vise, at det ikke behøver at være så omfattende og kompliceret.
”Vi er gået med i projektet for at demonstrere, at det kan gøres hurtigere og mere enkelt, end vi hidtil har set,” siger Peter Cederfeld, der håber, at pilotprojektet kan inspirere andre lodsejere.
Mange bække små
I Assens Kommune har de haft stor succes med at koordinere større natur- og vådområdeprojekter, som involverer flere lodsejere. Jannik Seslef, der er projektleder i Miljø og Natur i kommunen, så dog et behov for også at kunne lave mindre projekter i fx lavninger eller ender af marker, som ligger under vand.
”De her mindre arealer kan omdannes til overrislingszoner, og derfor så vi en god mulighed for at udvikle en mere simpel model, så vi kan få sat skub i udtagningerne,” fortæller han.
Udtagningskonsulent Birthe Thordahl Christensen så netop et sådant potentiale i Provsteengen, der var et lille drænet lavtliggende landbrugsareal, som var svært at dyrke. Derfor kontaktede hun Brahesborg Gods for at høre, om de var interesserede i at indgå i pilotprojektet.
Borgmester Søren Steen Andersen i Assens Kommune er meget glad for projektet:
”Vi har masser af god landbrugsjord, som skal dyrkes. Men vi har også brug for at nå nogle resultater for miljøet, og her kan dette være endnu et godt værktøj,” fortæller Søren Steen Andersen, som håber, at projektet kan inspirere såvel kommuner som lodsejere i resten af landet.
Hidtil har de små arealer været mindre attraktive at søge midler til via de offentlige udtagningsordninger, da kravene til projekteringen har været for omfattende. Derfor har Jannik Seslef været i dialog med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen om mulighederne for – inden for rammerne af den eksisterende vådområdeordning – at få gjort processen med at få lavet de faglige vurderinger, der ligger til grund for et tilsagn om at udtage et areal, hurtigere og mindre ressourcetunge.
”Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde, som er mundet ud i en projektskabelon til nye projekter, som kommuner og rådgivere kan gøre brug af. Det er en den skabelon, vi har demonstreret med pilotprojektet i Gamtofte,” fortæller Jannik Seslef.
Selvom de store vådområdeprojekter samlet set har den største effekt for vandmiljø, klima og biodiversitet, mener han ikke, det er hensigtsmæssigt kun at fokusere på dem. Jannik Seslef peger på, at vi også har behov for at se hurtige resultater – og her spiller de mindre vådområdeprojekter en afgørende rolle.
Det er til dels et spørgsmål om, at mange bække små gør en stor å; men faktisk er de små områder også særdeles omkostningseffektive:
”Hvis vi ser på de store projekter, så er overrislingszonerne den mest effektive del af dem. Derfor giver det mening at se på, om vi kan overføre dette element til mindre projekter. De andre elementer i et større vådområde er også vigtige, men vi skal ikke tænke det som et enter-eller,” lyder det fra projektlederen, som anslår, at effekten for vandmiljøet af et vådområde er på linje med effekten af et minivådområde.
Stor effekt på små arealer
I aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug blev folketinget i 2021 enige om en række indsatser, som reducerer kvælstofudledningen med over 10.000 tons i 2027. Af den grønne trepartsaftale fremgår det desuden, at 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde og randarealer skal være udtaget senest i 2030, ligesom vores kystvande her skal være i god tilstand.
”Vi har forpligtet os på de her reduktioner, og så må vi også holde, hvad vi lover,” siger Peter Cederfeld.
Et lille vådområde er lige så effektivt ift. at begrænse kvælstof- og fosforudvaskningen som et minivådområde, men vil ofte være både hurtigere og billigere at etablere. På Brahesborg Gods har de fået afbrudt og omlagt dræn, samtidig med at en rørlagt del af Holevad Bæk er blevet fritlagt og genslynget. Det er både med til at forbedre vandmiljøet og vilkårene generelt for dyr og planter i vandløbet og havet.
I stedet for at bruge elektriske pumper, som typisk er tilfældet, når der etableres minivådområder, er der arbejdet med drænene.
Når et areal udtages af drift og omlægges til fx et vådområde, sker det med en klausul om, at området ikke må dyrkes længere – det kan altså ikke reetableres som landbrugsareal, og der gives derfor økonomisk kompensation for omlægningen til vådområde.
”Foruden de gode effekter på klima og vandmiljø, så er vådområdet også blevet flot. Det er placeret meget æstetisk i landskabet og har nogle rekreative kvaliteter,” fortæller Peter Cederfeld.
”Det gør det også lidt lettere at leve med rådighedsindskrænkelsen,” tilføjer han med et glimt i øjet.
Få hjælp af en udtagningskonsulent – kvit og frit
Iflg. Patriotisk Selskabs udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen er den nye fast track-model interessant.
”Som udtagningskonsulent taler jeg ofte med landmænd, som gerne vil deltage i udtagningsprojekter, hvis det giver mening for dem dyrkningsmæssigt, og hvis effekten står mål med indsatsen. Her tjener pilotprojektet på Brahesborg Gods som et godt billede på, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i mål med et effektivt projekt, som ikke spænder ben for den daglige drift,” fortæller Mette Dyrup Truelsen.
Hvis du overvejer, om nogle af dine arealer kan indgå i et udtagningsprojekt, kan du kvit og frit få rådgivning hos din lokale udtagningskonsulent. Udtagningskonsulenterne kan også vejlede dig om de forskellige kompensationsmuligheder.
Du kan læse mere om Udtagningskonsulenterne her.
Vil du vide mere om muligheden for at lave et fast track-vådområde?
Så er du velkommen til at kontakte vores udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.
Opdatering: Du kan også se SEGES Innovations webinar om emnet fra december 2025 her.
Udtagningskonsulenterne
Jf. Landbrugsaftalen fra 2021 skal der udtages og vådlægges 100.000 ha tørverige lavbundsjorde for at minimere klimabelastningen. Herudover skal der etableres kollektive kvælstofvirkemidler som minivådområder og vådområder for at minimere behovet for målrettet regulering på dyrkningsfladen.
Indtil 2027 finansierer staten et antal udtagningskonsulenter, der kan hjælpe lodsejere og kommuner med at gennemføre projekterne. Som lodsejer kan du altså kvit og frit få rådgivning fra en udtagningskonsulent.
Vådområder og minivådområder
Et vådområde etableres ofte i en ådal ved at genslynge åen, tilkaste grøfter og fjerne dræn, så de naturlige vandstandsforhold genetableres.
Et minivådområde derimod består af en række dybe og lave bassiner, der udgraves ved hoveddrænet, inden vandet løber ud i vandløbet.
Udtagningskonsulenterne kan hjælpe dig ved begge typer af projekter. Ved et vådområde vil udtagningskonsulenten kontakte kommune eller Naturstyrelsen for at høre, om de vil stå for at gennemføre et projekt hos dig. Et minivådområde kan du selv stå for at etablere, og udtagningskonsulenten kan hjælpe dig med at finde gode placeringer, søge tilskud og indhente de nødvendige tilladelser.
Du kan læse mere hos Udtagningskonsulenterne her eller kontakte udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.
På Langeland dyrker Gustav Rabølle frøavl og specialafgrøder på Eskebækgaard. Med den stramme regulering og få tilgængelige planteværnsmidler er rammerne snævre. Derfor har han fuldt fokus på at optimere og udvikle den eksisterende produktion.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
