På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
Fuglene kvidrer, og brændeovnen knitrer, da Daniel og Christina Johannsen en tidlig forårsdag byder velkommen i skovhuset i landsbyen Sarup på Vestfyn.
”Vores venner griner ad os, fordi vi har købt sommerhus 500 meter fra vores hjem,” bemærker Christina, men charmen i det lille hus fra 1938 og udsigten over Sarup Sø er tilstrækkelig forklaring.
”Drømmen om at plante skov startede faktisk for mange år siden, da vi gik tur på den anden side af søen og kiggede herned,” fortæller Daniel Johannsen.
Først i 2021, da salget af deres it-virksomhed gjorde det muligt, købte de det lille skovhus og jorden omkring.
”Det var en sølvbryllupsgave,” siger Christina og fortsætter: ”Vi har længe interesseret os for naturen og vores lokalområde, så da midlerne pludselig var der, måtte vi rykke på det.”
Foruden skovejendommen, hvor der allerede var etableret 10 ha skov, tilkøbte de yderligere 10 ha, hvor de plantede skov for tre år siden.
”Vi er meget privilegerede at have likviditeten til at gøre det. Efter salget af virksomheden følte vi, at vi skulle give noget tilbage, og det gør vi så på den her måde,” forklarer Daniel, som ikke forventer, at det bliver en god forretning i traditionel forstand.
”Det er snarere en investering i lokalområdet og fremtiden,” siger han.
Planen er at etablere yderligere 62 ha skov i de kommende år.
Går efter den næringsfattige og våde jord
Sidste år købte parret en landbrugsejendom ved siden af med grisestald og 110 ha jord.
”Vi havde tidligere forhørt os om mulighederne for at købe noget af jorden, men dengang var vores nabo ikke interesseret i at sælge. Sidste år vendte han så tilbage, fordi han var klar til at sælge – hvis vi ville købe hele ejendommen,” fortæller Christina.
”Det var lidt af et sats, for det er jo ikke stalde og god landbrugsjord, vi er ude efter. Men det faldt så heldigt ud, at en anden nabo var klar til at bytte med nogle af sine arealer, som ikke havde så stor landbrugsmæssig værdi,” siger Daniel.
Han er selv vokset op på et landbrug i Sønderjylland, og det kunne ikke falde ham ind at plante skov på god agerjord.
”Den gode jord skal selvfølgelig bruges til afgrøder. Det har vi brug for. Så det er den udpinte eller våde jord, vi går efter, når vi skal plante skov,” siger han.
”Nogle gange hører man, at landbruget ikke vil den grønne omstilling; men det er slet ikke den oplevelse, vi har haft. Landbruget vil gerne forandringen, og vi har haft nogle virkeligt gode og konstruktive dialoger med vores naboer,” tilføjer Christina.
Forskellige hensyn og natursyn
Netop dialog er et af nøgleordene for Christina og Daniel, der har været meget opmærksomme på at inddrage naboerne og deres perspektiver i processen.
”Faktisk har det været en ret god anledning til at få talt med alle vores naboer,” fortæller Daniel, der har været rundt at stemme dørklokker for at få naboernes syn på deres planer om at rejse skov.
”Her gik det op for os, hvor mange forskellige hensyn – og natursyn – der er på spil,” fortæller Christina.
Nogle naboer havde fx jordvarmeanlæg eller husstandsvindmøller, som de ikke ønskede, at skoven skulle skygge eller blokere for. Andre nød deres udsigt over det åbne land.
”For nogle er natur jo bølgende kornmarker og store vidder som i guldaldermalerierne,” forklarer Christina.
Langt hen ad vejen har de kunnet imødekomme de forskellige ønsker ved at indlægge engarealer i det skovområde, de vil plante dette forår.
”Samtidig har vi måttet huske at flyve op i helikopteren en gang imellem, så vi ikke tabte det overordnede projekt af syne, for det her er jo større end os,” fortæller Christina.
Daniel finder et drænkort frem for at vise en anden udfordring, de løb ind i.
”En landmand var lidt betænkelig ved, at vi ville plante skov oven på drænrørene her, som leder vandet væk fra hans jorder,” siger Daniel og peger på kortet: ”Det kunne vi jo godt forstå. Hvis vi først har plantet skov, så er det ikke bare lige at komme ned og vedligeholde eller reparere et ødelagt dræn.”
I stedet for at lave en bar stribe over drænet, har de valgt at grave slyngede grøfter som erstatning for rørene.
”Her laver vi et vandløb med overløbshuller. Det fungerer både som effektiv dræning og gør noget godt for dyrelivet og biodiversiteten – og så bidrager det samtidig æstetisk til herlighedsværdien,” fortæller Daniel og tilføjer, at de faktisk fik lov til at købe en ekstra hektar i enden af åløbet, fordi naboen kunne se fidusen i at fremtidssikre sig bedre mod oversvømmelser med tanke på de stigende mængder nedbør.
Strengt reguleret område
Landbruget er strengt reguleret, og derfor har Patriotisk Selskabs miljø- og juridiske konsulenter bistået i mange led af processen – både hvad angår købsaftaler og mageskifteaftaler samt miljøscreeninger og ansøgninger om at omlægge fra landbrugs- til skovejendom.
”Vi har arbejdet med et moving target, fordi vi ikke har kunnet forudsige, hvilke muligheder der ville byde sig, om vi kunne få de nødvendige tilladelser osv. Derfor har det også været helt afgørende for os med gode rådgivere, der gjorde det klart for os, hvilke vilkår vi handlede ud fra, og skitserede forskellige mulige scenarier,” siger Daniel og tilføjer:
”Det har været guld værd at have klare vægge at spille bold op ad.”
”Det har været lidt angstprovokerende løbende at måtte tage skridt uden nogen garantier for, om det næste ville lykkes. Der har det givet en ro at have så kompetente rådgivere. Og så har det jo været … ja, magisk at opleve, hvordan brikkerne bare er faldet på plads en ad gangen i det her meget komplekse puslespil,” siger Christina.
Parret har desuden måttet søge om dispensation hos kommunen for at få lov til at rejse skov i morænelandskabet.
Dertil har de søgt om tilskud til skovrejsningen. Til de første 10 ha, de etablerede for tre år siden, fik de tilskud fra Landbrugsstyrelsens støtteordning til privat skovrejsning. Til de 62 ha, som de ønsker at plante i de kommende år, har de fået tilsagn om støtte fra Klimaskovfonden, som finansierer plantningen af træerne samt de første tre års vedligehold.
Tilbage til fremtiden
For Daniel og Christina er skovplantningen en stor interesse, og ud over de mekaniske rensninger går de også gerne selv ud og luger ved håndkraft i den unge skov.
”Når man har arbejdet ved computeren hele dagen, så er det nærmest meditativt at komme herud,” oplever Daniel.
”Og så er det samtidig her, vi kan se, at det faktisk gør en forskel. Vi kan allerede nu se, at der er kommet langt flere frøer i området,” siger Christina.
Vi lukker os ind i indhegningen omkring det nye skovareal, hvor træerne endnu ikke har nået skulderhøjde. Den ligger klos op ad den eksisterende skov, så dyrelivet kan udvikle sig herfra. Samtidig er de optagede af at få skabt større sammenhængende arealer med hjemmehørende træsorter.
”GEUS lavede i 2001 en 15 meter dyb sedimentkerneboring i Sarup Sø, som viste, hvilke planter der voksede her for 6-8.000 år siden,” fortæller Christina, mens hun tilser de små ege, hasler, skovfyrre, birke og linde.
De har ikke valgt træsorter ud fra, hvad der traditionelt anbefales i en produktionsskov, men ud fra, hvad der tidligere har vokset her.
”Der er ingen, der anbefaler, at man planter lind – det er blødt og har en lav brændværdi. Men de er gode for insekterne, så vi har plantet dem, selvom de ikke har nogen særlig markedsværdi,” fortæller hun.
Samtidig er de optagede af at passe på den lokale kulturarv og undlader derfor at plante de steder, hvor der fx findes dysser i jorden.
”Der er meget interessant at komme efter i vores område. Fx Saruppladsen, som har givet navn til andre anlæg af samme type i resten af Europa. Derfor vil vi sikre de fund, som er på vores jord, bedst muligt for eftertiden,” siger Christina.
Små skridt, store forandringer
Daniel og Christina har ikke en forkromet masterplan.
”Det kunne da være fantastisk, hvis vi kunne etablere 200 ha sammenhængende skov, men det afhænger helt af, hvilke muligheder der byder sig,” siger Daniel og fortsætter:
”Der er mange ting, som skal falde i hak, og det kan være en tung proces. Men nu må vi se, hvad der sker – også i forhold til den grønne trepart. Måske bliver nogle ting lettere. Men hvis det skal blive en succes, så kommer man ikke udenom at se på de lokale forhold og interesser, og det kræver dialog og lydhørhed.”
På spørgsmålet om, hvorvidt de er tålmodige mennesker, svarer de ved at bryde ud i latter.
”Det er nok ikke lige sådan, folk plejer at karakterisere os,” siger Daniel.
”Men vi tager det i etaper. Det er, som om der har været en synkronicitet i luften, og tingene er bare gået op i en højere enhed,” tilføjer Christina.
I første omgang vil de udvide skovarealet med 62 ha. Fra en bakketop kan vi se hele det kommende skovareal, som lige nu udgøres af bølgende marker.
”Hernede kommer et engområde – bl.a. af hensyn til dem, som har bolig dernede, men også fordi et lysåbent område kan være godt for biodiversiteten,” siger Christina og peger ligefrem.
”Men ellers kommer der træer over det hele. Det bliver et helt andet landskab,” siger Daniel.
Den grønne trepart
Daniel og Christina Johannsens arbejde med at etablere skov begyndte før den grønne trepart. De håber, at den nye aftale kan gøre nogle af processerne lettere.
Hovedelementerne i aftalerne om et Grønt Danmark
• 250.000 ha ny skov.
• Omlægning af 140.000 ha lavbundsjorde for at mindske CO2-udledningen. En del af disse jorder skal omlægges til natur.
• Verdens første CO2e-afgift på husdyrproduktion.
• 23 lokale treparter, hvor kommuner, lodsejere/landboforeninger og staten planlægger kvælstofindsatsen og arealomlægningen i de respektive vandoplande.
• 43 mia. kr. til Danmarks Grønne Arealfond, som skal finansiere grønne initiativer.
Sølund
I Sølund driver Daniel og Christina Johannsen 20 ha skov og arbejder på at etablere yderligere 62 ha skov i de kommende år.
De opkøber og bytter landbrugsjord med det formål at etablere skov på den næringsfattige eller våde jord, som ikke er velegnet til planteavl.
De har tidligere benyttet Landbrugsstyrelsens tilskudsordning for privat skovrejsning og nu Klimaskovfonden.
På Langeland dyrker Gustav Rabølle frøavl og specialafgrøder på Eskebækgaard. Med den stramme regulering og få tilgængelige planteværnsmidler er rammerne snævre. Derfor har han fuldt fokus på at optimere og udvikle den eksisterende produktion.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
