Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
Da Peter Madsen i 2018 overtog Aarslevgaard fra sine forældre, var det ikke kun et generationsskifte, men også starten på en endnu mere datadrevet tilgang til landbruget.
I dag driver han virksomheden Hudevad Vestergård, som omfatter flere ejendomme og i alt 1.050 ha på Midtfyn. Bedriftens primære driftsgren er griseproduktion. Han har 750 årssøer og producerer både 7-kgs-grise, 30-kgs-grise og slagtegrise.
Som forretningen er vokset i størrelse og kompleksitet, er det blevet vigtigere for Peter Madsen at sikre overblik og et godt datagrundlag. Det begyndte med nedsættelsen af et gårdråd, da han overtog familiebedriften.
Fra mavefornemmelser til målstyring
For at sikre finansiering til overtagelsen af familiebedriften i 2018 måtte Peter Madsen optage et lån via Vækstfonden. Sammen med pengene kom et krav om, at han skulle nedsætte et gårdråd. Noget, han i begyndelsen var lidt forbeholden overfor.
“Jeg var faktisk ret skeptisk, men der var jo ingen vej udenom,” siger han grinende og forklarer:
”Jeg lavede en SWOT-analyse af mig selv og blev skarp på mine styrker og svagheder. Så fandt jeg nogle mennesker til gårdrådet, som supplerer mig godt – nogle, som er dygtige til det regnskabsmæssige, det strategiske osv. Det har vist sig at være meget givende!”
I dag er gårdrådet en central sparringspartner, som mødes fire gange årligt. Her indgår den virksomhedsanalyse, som Peter Madsen får lavet af Patriotisk Selskab, som et fast element.
“Det betyder, at vi ikke kører på ren mavefornemmelse, men kan sætte os nogle konkrete mål, vi kan styre efter. Vi følger vores udvikling over tid og får sat tal på, om der er forretning i de valg, vi træffer – især ift. vores store forpagtninger,” fortæller han.
Cirka 500 af de i alt 1.050 ha, som han driver, kommer fra tre store forpagtninger.
Nøgletallene er centrale pejlemærker på såvel det strategiske niveau som i den daglige drift. Derfor er Peter Madsen også glad for, at Patriotisk Selskab med deres nye virksomhedsanalyse har skabt en overskuelig brugerflade og mulighed for at få hurtigere adgang til sine data.
”Jeg har brug for dataene hurtigst muligt, så vi løbende kan justere ind efter dem. Det er fint, at vi i gårdrådet kan sidde med det store forkromede overblik, kigge på femårsgennemsnit osv., men data kan også bruges i det daglige, hvis vi kan få adgang hurtigt nok,” fortæller han.
Data motiverer medarbejderne
På Hudevad Vestergård er der 13 medarbejdere, hvoraf mere end halvdelen har været ansat i over ti år. Ifølge Peter Madsen hænger det blandt andet sammen med en høj grad af åbenhed.
“Medarbejderne udviser et virkelig stort commitment. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er meget transparente. Når medarbejderne ved, hvad det koster at producere, forstår de også forretningen bedre,” siger han.
Derfor ser de løbende på produktionspriserne for både korn og grise.
”Hvad koster det at producere 100 kg hvede? Hvad er produktionsprisen på en 7-kgs- eller 30-kgs-gris? Hvad er den på en slagtegris?” spørger han retorisk.
Han deler også fx mejetærskeromkostninger og tørreriudgifter med medarbejderne. Indsigten skaber både ansvarsfølelse og realisme.
“Det er lettere at forklare, hvorfor vi ikke bare køber en ny mejetærsker, når alle kender regnestykket,” oplever han.
Medarbejderne registrerer data direkte i en app – fx brovægt og lagerplacering i de 7 kornsiloer – og hver dag kan de se data i deres mark- og lagerstyringsprogram. Det er både tilgængeligt på en skærm i maskinhallen samt på en tablet i henholdsvis mejetærskeren og sprøjten.
Siden han er begyndt at inddrage medarbejderne i, hvad dataene bruges til, oplever han, at deres datadisciplin er vokset. De har registreret data i mange år, men det er først de senere år, at de for alvor er lykkedes med det. Nøglen har været tydelig ledelse og synliggørelse af værdien:
“Når medarbejderne ser data hver dag, og når jeg løbende følger op, så bliver det meningsfuldt at registrere korrekt,” fortæller han.
Simpel struktur og sammenhold
Data er dog ikke nok i sig selv. På bedriften arbejder de også aktivt med kultur og samarbejde.
Peter Madsen er optaget af at holde organisationens struktur enkel og delegere ansvaret ud til medarbejderne, hvor det giver mening. Samtidig prioriterer han sammenholdet medarbejderne imellem højt.
Hver mandag samles alle, hvor en fra både mark- og staldteamet fortæller om deres arbejde i den forgange uge og viser billeder fra dagligdagen. Samtidig skal de fremhæve en positiv kollegahistorie.
“Det styrker sammenholdet og giver indsigt på tværs. Det betyder noget for den enkeltes motivation at blive set,” har Peter Madsen erfaret.
Indsamler kun værdiskabende data
Et centralt princip er, at data kun indsamles, hvis de skaber værdi. Selvom data er vigtige, er ambitionen ikke at drukne i regneark.
“Vi måler ikke bare for at måle. Det skal give mening for forretningen og for medarbejderne,” siger Peter Madsen.
Derfor er det heller ikke alt, de måler på, eller hvor nøjagtigheden af sidste decimal er afgørende. Men når indsatsen står mål med effekten, går han gerne præcist til værks. Eksempelvis bogføres alle maskinomkostninger på den enkelte maskine.
“Det kræver ikke meget ekstra arbejde, men giver et klart billede af, hvornår en maskine bliver for dyr at holde kørende,” siger han.
Ligeledes er det vigtigt for Peter Madsen at holde det enkelt:
”Jeg blev landmand for at køre i traktor og se tingene gro, ikke for at sidde på et kontor og pløje igennem lange rapporter,” siger han.
Derfor skal virksomhedsanalysen og andre fremstillinger af data kunne give ham et klart overblik over forretningens vigtigste nøgletal på kort tid.
“Jeg vil have de vigtigste pointer præsenteret, så jeg kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Min tid skal ikke bruges på at finde et nøgletal gemt på side 73 i en lang rapport,” siger han.
Data er afgørende i arealomlægningen
Peter Madsen er ikke i tvivl om, at han er bedre stillet ift. den grønne trepart og arealomlægningen, når han har solide data for sin produktion.
”Jeg ved, hvad jeg har af indtægter og udgifter på den enkelte mark. Jeg ved, hvilke dele af min forretning, der er mest rentabel. Samtidig har jeg dokumentation for værdierne, og det ser jeg som en fremtidssikring, hvis jeg ender i en form for forhandling,” siger han.
Analyserne har også vist, at ikke alle arealer er lige rentable.
”Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide tanken om at drive mange ha og køre meget i traktor. I dag har jeg mere fokus på at have tid til familien og drive en fornuftig forretning. Der skal være balance i tingene,” fortæller han.
Derfor har han og gårdrådet også drøftet, om der er arealer, han ikke længere skal drive. Men lige nu holder han alligevel fast i de arealer, som ikke præsterer optimalt, så de har noget at handle eller bytte med.
”Vi har besluttet at forholde os afventende, mens den lokale trepart arbejder. Måske kan nogle af arealerne komme i spil i den sammenhæng. Det vil tiden vise,” siger han.
Optimerer på dyrevelfærd og pris
Siden Peter Madsen overtog familieejendommen på 180 ha i 2018, har han opkøbt yderligere 370 ha i området.
Det har givet en bedre arrondering og stordriftsfordele at opkøbe nogle af naboejendommene.
”I de kommende år vil jeg fokusere på at optimere på dyrevelfærd og produktionspris inden for de eksisterende rammer. Det er her, vi virkelig kan rykke noget igennem data,” oplever han.
Samtidig arbejder han på at sprede risikoen:
”Retorikken op til Folketingsvalget her i 2026 har været ret ekstrem. Derfor er det naturligt at kigge i flere retninger, så vi ikke lægger alle vores æg i samme kurv,” siger han.
Peter Madsen har allerede en række udlejningsejendomme og er involveret i udviklingen af et biogasprojekt. Dertil er han ved at undersøge muligheden for at etablere solceller på ca. 100 ha, men i øjeblikket afventer han svar fra myndighederne.
”Det er altid fornuftigt at have flere ben at stå på. Derfor kigger jeg løbende på forskellige driftsgrene og udviklingsmuligheder,” fortæller han.
Hudevad Vestergård
Mit Patriotisk og Virksomhedsanalysen
Hvis du ikke allerede abonnerer på vores Virksomhedsanalyse, kan du læse mere om, hvordan du kan få adgang her.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Da der skulle findes en godsinspektør til Egebjerggaard Gods, assisterede Patriotisk Selskab i rekrutteringsforløbet. For både ejer og den nye inspektør har det været afgørende, at de gennem deres første møder fik afstemt forventningerne og etableret et godt samarbejde.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
