På Langeland dyrker Gustav Rabølle frøavl og specialafgrøder på Eskebækgaard. Med den stramme regulering og få tilgængelige planteværnsmidler er rammerne snævre. Derfor har han fuldt fokus på at optimere og udvikle den eksisterende produktion.
Det er en stille formiddag i Simmerbølle på Langeland. Kaffen damper i køkkenet på Eskebækgaard, hvor Gustav Rabølle driver 350 hektar med frøavl og specialafgrøder som bedriftens rygrad.
Eskebækgaard har været i familiens eje siden 1932, hvor Gustav Rabølles oldefar købte den på tvangsauktion. Dengang var det kvæg. Siden satsede farfaren i stedet på hvidkløver og engrapgræs, og Gustav Rabølles far indførte senere havefrø som en del af produktionen på Eskebækgaard. Sammen med specialafgrøder udgør frøavlen i dag bedriftens DNA.
“Frøavlen er vores fundament. Vi har opbygget mange årtiers knowhow om den produktion. Dertil kommer specialafgrøderne, som vi også har mange års erfaring med. De er med til at øge indtjeningen, men også risikoen,” fortæller Gustav Rabølle.
De har fx dyrket spinat og roefrø i mere end 30 år.
I sin fars fodspor
Gustav Rabølle er gået i sin fars fodspor. Han har altid været interesseret i landbruget og hjalp også som barn til, når familiens marker skulle høstes. Da han i 2011 blev færdig med uddannelsen til agrarøkonom, ville han gerne overtage familieejendommen. Men efter finanskrisen var det svært at overbevise banken.
I stedet købte han en ejendom i Skrøbelev på Langeland og blev derudover ansat som driftsleder på Eskebækgaard.
”Det har virkelig givet meget at arbejde så tæt sammen med min far gennem årene. Han er ekstremt dygtig i marken, og jeg har et godt blik for økonomien og driftsledelsen. Vi supplerer hinanden godt,” fortæller Gustav Rabølle.
I 2022 gennemførte de generationsskiftet efter mere end ti års tæt samarbejde.
“Jeg overtog gradvist mere og mere af ansvaret. Det har været en kæmpe fordel ikke at overtage fra den ene dag til den anden, men få lov til at vokse med opgaven,” oplever Gustav Rabølle.
»Du skal kunne tåle at se røde tal«
Gustav Rabølle trives med at avle frø og specialafgrøder.
”Det er en krævende, men også fagligt spændende produktion at drive,” mener han.
På nær det korn, de dyrker af hensyn til sædskiftet, sælges alle afgrøder på kontrakt. Det kræver præcision hele vejen igennem processen – fra etablering til levering hos aftageren.
”Jeg må følge afgrødernes vækst nøje og løbende tilpasse mig situationen. Det gør driften interessant,” siger Gustav Rabølle.
Med specialiseringen følger også større udsving:
”Der er altid en afgrøde, der ikke lykkes. Sådan er det bare,” konstaterer han og tilføjer:
”Du skal kunne tåle at se røde tal, ellers er det her ikke den rette produktion for dig. Men jeg kan godt lide udfordringen – og efter et dårligt år er incitamentet bare det større næste år.”
Forsøg, data og samarbejder driver udviklingen
Gustav Rabølle sigter altid efter at indfri afgrødernes fulde potentiale.
“Vi går altid efter de højest mulige udbytter. Det er jeg opdraget til,” fortæller han.
Det gælder også inputniveauet:
“Jeg er ikke typen, der sparer mig til et bedre resultat. Afgrøden skal have det, den har brug for – det giver de bedste resultater i det lange løb,” fortæller han.
Præcision er en central del af driften. GPS har været implementeret siden 2014, og de arbejder systematisk med data og opfølgning.
“Vi vejer altid af, når vi høster. Vi baserer ikke vores beslutninger på mavefornemmelser,” fortæller han.
Samtidig er forsøgsarbejde en integreret del af driften.
“Vi laver løbende forsøg – både med nye produkter, mikronæringsstoffer og forskellige dyrkningsstrategier. Det kan være alt fra inputniveauer til mekaniske løsninger i marken,” forklarer han.
Gustav Rabølle har blandt andet gennem en årrække arbejdet med mikronæringsstoffer og testet deres effekt på udbytte og kvalitet.
Derudover samarbejder han med både rådgivere og virksomheder, der ønsker at afprøve nye løsninger i praksis:
“Hvis et firma henvender sig med et relevant produkt, vil jeg gerne være med til at teste det. Vi skal hele tiden udvikle os og optimere produktionen,” fortæller han.
Presset frøavl
Selvom Gustav Rabølle godt kan lide faglige udfordringer, føler han sig presset på sit produktionsgrundlag.
”Det er ikke den grønne trepart, der holder mig vågen om natten, selvom den da også kan bekymre mig,” indrømmer han og forklarer:
”Det er manglen på alternativer til de PFAS-midler, som netop er blevet forbudt eller bliver det ved udgangen af året.”
De danske planteproducenter er generelt presset af stadigt færre tilgængelige planteværnsmidler. For frøavlerne ser det særligt kritisk ud. Det er især skadedyr, der mangler alternative midler til at bekæmpe.
”Jeg håber, vi kan løse nogle af ukrudtsproblemerne mekanisk, men vi har ingen effektive metoder, når det kommer til bekæmpelsen af skadedyr. Det kan blive ødelæggende for frøavlen, især for produktionen af havefrø.”
Gustav Rabølle er formand for Dansk Havefrøavlerforening under Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer. Herigennem kæmper han for at bevare nicheproduktionen af havefrø, som er en vigtig indtægtskilde for mange mindre bedrifter.
For at balancere risikoen har Gustav Rabølle bygget flere indtægtskilder ind i forretningen.
Udover egne 350 hektar passer han 200 hektar for en anden lodsejer og driver maskinstation med cirka 1.500 traktortimer årligt.
“Jeg vil bygge en robust virksomhed. Jeg ville ikke være tryg ved kun at have én indtægtskilde,” siger han.
Hvor fremtidsplaner tidligere kunne række langt, er horisonten i dag kortere pga. de usikre rammevilkår.
“Jeg kigger frem mod 2030. Hvordan kommer vi derhen med en fornuftig økonomi?” spørger han retorisk. Hvor han ser bedriften om 10, 20 eller 30 år, kan han ikke give et entydigt svar på.
”Jeg kan ikke forestille mig at lave andet. På den anden side er jeg nødt til at få et vist afkast for min arbejdsindsats,” fortæller han.
Strategien er at holde fokus på fagligheden og udvikle og optimere inden for de givne rammer.
“Vi skal hele tiden blive bedre. Det har altid været vilkåret – men det er blevet endnu vigtigere nu,” lyder det fra Gustav Rabølle.
Eskebækgaard
De tre vigtigste maskiner på Eskebækgaard
På Langeland dyrker Gustav Rabølle frøavl og specialafgrøder på Eskebækgaard. Med den stramme regulering og få tilgængelige planteværnsmidler er rammerne snævre. Derfor har han fuldt fokus på at optimere og udvikle den eksisterende produktion.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
