Vi står over for en særdeles hård kvælstofregulering allerede i 2027. Derfor anbefaler vi, at du allerede nu begynder at medtænke, hvordan valg af afgrøder og sædskifte påvirker kvælstofudledningen fra din bedrift, når du laver din markplan dette efterår. Her får du et indblik i, hvordan de enkelte afgrøder tæller i det regnestykke.  

Reguleringen af kvælstof kommer til at se ganske anderledes ud i fremtiden. I stedet for gødningskvoter og efterafgrødekrav vil reguleringen fra 2027 ske på baggrund af udledningskvoter.  

Selvom vi endnu ikke kender den enkelte bedrifts udledningskvote, opfordrer vi dig til at kigge på de virkemidler, der kan mindske din bedrifts udledning. Her bliver afgrødevalg og sædskifte – foruden kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter – helt centrale.  

Midt i 2026 gøres der status over fremdriften i arealomlægningen og etableringen af kollektive virkemidler i hvert af de 23 kystvandoplande, hvor de lokale treparter har arbejdet. Herefter fastsættes de enkelte udledningskvoter på baggrund af, hvor store kvælstofreduktioner, der mangler for at nå målsætningerne i vandområdeplanerne.  

Braklægningspunktet 

Hvert kystvandopland har en målbelastning, som er udtryk for den mængde kvælstof, det pågældende kystområde kan modtage uden at blive miljømæssigt overbelastet. Ud fra målbelastningen ved kysten, udregnes en udledningskvote til hver enkelt mark i kystvandoplandet. Vi forventer, at der træffes en politisk beslutning dette efterår om, hvordan udledningskvoterne vil blive fastsat. 

Vi ved dog, at denne udledningskvote ikke kan sættes lavere end den udledning, der ville være fra marken, hvis der blev dyrket vårbyg efterfulgt af en efterafgrøde. Dette niveau kaldes braklægningspunktet og er udtryk for det laveste niveau af kvælstofudledning, man vil kunne regulere til. 

Afgrødevalg og sædskifte som virkemidler 

Vi kender som sagt ikke den enkelte bedrifts kvælstofkvote endnu, men vi ved, hvordan forskellige afgrøder formentlig kommer til at tælle i regnestykket.  

Herunder gennemgår vi et af Søren Kolind Hvids, chefkonsulent ved SEGES Innovation, regneeksempler for kvælstofudledningen fra et typisk sædskifte. Regneeksemplet, som han præsenterede på sidste Plantekongres, er baseret på NUAR-rapporten (Ny Udledningsbaseret Arealregulering for kvælstof (NUAR) – analyse af metode, kvotetildelingsmodeller og omkostninger fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug).  

Du kan ikke overføre tallene direkte til din egen bedrift. Se i stedet regneeksemplet som en illustration af, hvor stor kvælstofbelastningen er fra de enkelte afgrøder i forhold til hinanden, og hvad der skal til for at nedbringe den. Tallene giver en klar indikation af, hvordan afgrødevalg også vil blive et virkemiddel for at nedbringe kvælstofudvaskningen.  

Hvis vi ikke bruger nogen virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen fra et sædskifte med vårbyg, vinterraps, vinterhvede, vinterhvede, hestebønne og vinterbyg på jordtype JB6 med en årlig afstrømning på 350 mm, vil udvaskning formentlig se omtrentligt således ud:  

Kilde: Indlæg på Plantekongres 2025 af chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Vi tager forbehold for fejl.  

Et teoretisk måltal kunne være en gennemsnitlig udvaskning på højest 27 kg N pr. ha – hvilket er langt fra det aktuelle niveau i sædskiftet i eksemplet. Derfor bliver det nødvendigt at sætte ind med forskellige virkemidler for at nedbringe udvaskningen af kvælstof.  

Sætter man ind med virkemidlerne tidlig såning, mellem- og efterafgrøder, kan udvaskningen af kvælstof reduceres således:  

Kilde: Indlæg på Plantekongres 2025 af chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Vi tager forbehold for fejl.  

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan udvaskningen af kvælstof selvsagt mindskes yderligere, hvis tilførslen af kvælstof mindskes. Reduceres tilførslen af kvælstof med 10 %, ser udvaskningsniveauerne således ud: 

Kilde: Indlæg på Plantekongres 2025 af chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Vi tager forbehold for fejl.  

For at begrænse udvaskningen yderligere, kan det blive nødvendigt at tænke i alternative afgrøder for at kunne holde sig inden for udledningskvoten. I dette eksempel udskiftes hestebønner og vinterbyg med vårbyg med efterafgrøder: 

Kilde: Indlæg på Plantekongres 2025 af chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Vi tager forbehold for fejl.  

Vi nærmer os det teoretiske måltal om i gennemsnit maksimalt at udvaske 27 kg kvælstof pr. ha, men er ikke helt i mål endnu. I dette regneeksempel er det altså nødvendigt at braklægge et større areal. Braklægges 4 % ekstra, får vi nedbragt udvaskningen, så vi lige akkurat overholder måltallet:  

Kilde: Indlæg på Plantekongres 2025 af chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation. Vi tager forbehold for fejl.  

Hvis du ikke hørte Søren Kolind Hvid på Plantekongressen, kan SEGES Innovations webinarer om kvælstofregulering også anbefales. Se fx webinaret her. 

Udfasning af markregulering 

Kvælstofudvaskningen reduceres mest omkostningseffektivt gennem udtagningsprojekter som vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter. Jo større reduktioner af kvælstofudvaskning der opnås gennem disse kollektive virkemidler, des mindre vil reguleringen på markfladen være.  

Det er altså hensigten, at den målrettede markregulering skal udfases, i takt med at de flere udtagningsprojekter realiseres.  

Spørgsmål 

Vi kender som sagt endnu ikke de kvælstofkvoter, som de enkelte bedrifter vil blive pålagt, men følger området tæt.  

Hvis du har spørgsmål til, hvordan afgrødevalg kan medtænkes som virkemiddel i din kvælstofindsats, er du velkommen til at kontakte vores planteavlskonsulenter Kasper Kjær Olsen,  Anders Holm Rasmussen eller Lars Lyholm Johansen.  

Hvis du gerne vil have afdækket mulighederne for udtagningsprojekter – kollektive virkemidler såsom vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter – er du velkommen til at kontakte vores udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen. Rådgivning ved en udtagningskonsulent er gratis og uforpligtende.