10
Nov
Gratis webinarer med din økonomi i fokus

På grund af coronavirus har vi lagt formatet af vores årlige økonomikonference om. I stedet for en stor fysisk konference serverer vi en række gratis webinarer for dig hen over vinteren og foråret.

Til webinarerne kan du bl.a. høre om:

  • Resultater og prognoser med udgangspunkt i Driftsanalyser
  • Grise-økonomi
  • Aktuelt inden for SKAT
  • Ledelse, og hvordan du rykker din bundlinje
  • BNBO, og hvordan du forholder dig til en udpegning på din ejendom

 

Tilmeld dig allerede nu
Vi har sat et par webinarer i kalenderen, som du kan tilmelde dig allerede nu:

  • Torsdag den 19. november kan du få en status på økonomien i den danske griseproduktion, ligesom du kan høre om, hvordan du på nemmest mulig vis lever op til de nye krav om bl.a. miljøledelse, som træder i kraft i det nye år – læs mere her. Der vil desuden komme endnu et webinar for griseproducenter til foråret.
  • Onsdag den 9. december, hvor økonomikonferencen oprindeligt skulle have fundet sted, vil chefkonsulent Thomas Skøtt og økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen gennemgå nøgletal fra Patriotisk Selskabs helt friske Driftsanalyser og tidlige 2020-analyser – læs mere her.

 

Tidspunkterne for resten af webinarerne vil løbende blive meldt ud – følg med på vores hjemmeside, i vores nyhedsbrev og på vores Facebook-, LinkedIn-, Twitter– og Instagramside.

Kun for medlemmer af Patriotisk Selskab
Webinarerne er kun for medlemmer af Patriotisk Selskab – læs mere om medlemskab her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til webinarerne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Skøtt.