Ny regler for emballage: Du har et større ansvar, end du tror
Den 12. august trådte første del af EU’s nye emballageforordning (PPWR) i kraft, og det betyder nye krav til, hvad emballagen må indeholde, og at den kan spores tilbage til producenten.
For at reducere mængden af affald er EU kommet med en ny emballageforordning. Forordningen skal sikre, at unødig emballage udfases, at der produceres mindre engangsplast, og at emballagen ikke indeholder skadelig kemi. I praksis betyder det, at der frem mod 2040 gradvist indføres flere krav til virksomhedernes brug af emballage.
Den 12. august blev de første miljø- og emballagekrav indført. Fra denne dato skal emballage, der er i kontakt med fødevarer, overholde grænseværdier for PFAS. Derudover skal alle emballager overholde grænseværdier på 100 mg/kg samlet for tungmetallerne bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom. For at sikre, at emballagen kan spores tilbage til fabrikanten, skal der nu være et identifikationselement på den, fx navn, adresse og batchnummer. Derudover skal den være ledsaget af en overensstemmelseserklæring, der garanterer, at emballagen lever op til reglerne.
Gælder emballageforordningen dig?
Ja, hvis du:
- sælger produkter i emballage med eget navn eller logo
- importerer emballage eller emballerede varer fra lande uden for EU
- pakker og markedsfører egne produkter
Sandsynligvis ikke i større omfang, hvis du:
- kun sælger råvarer uden emballage
- udelukkende køber færdigpakkede varer fra danske eller europæiske leverandører
Er den nye emballageforordning relevant for dig i landbruget?
Både ja og nej. Det kommer helt an på, hvilken rolle du har. Alt efter om du er fabrikant, producent, importør eller distributør, gælder der forskellige regler.
- Fabrikanten: Designer emballagen, tester for ulovlig kemi og udsteder overensstemmelseserklæringen.
- Producenten (brandejeren): Pakker varerne og betaler de nationale miljøafgifter.
- Importøren: Garanterer, at emballage fra lande uden for EU overholder alle EU-regler.
- Distributøren: Kontrollerer visuelt, at mærkningen er korrekt, før varerne sælges videre til kunden.
Mange landmænd vil opdage, at de har et større ansvar, end de umiddelbart tror. Hvis du sælger kartofler, løg eller andre produkter i emballage med dit eget navn eller logo, kan du efter reglerne få rollen som fabrikant af den færdige emballage – også selvom posen er produceret af en anden virksomhed.
Lad os se på et eksempel
Du er kartoffelavler og sælger dine kartofler i en pose med dit eget navn og logo. Posen får du produceret hos din nabo. Selvom du altså ikke selv har produceret emballagen til dine kartofler, skal du stadig sikre dig, at plastikken og trykfarven til logoet overholder alle regler. Det betyder fx, at den ikke må indeholde PFAS eller for meget bly og kviksølv. Det gør du ved at få en skriftlig overensstemmelseserklæring fra din nabo, som juridisk dokumenterer, at kemien i posen er i orden. Du betragtes nemlig i lovens forstand som fabrikant af den færdige emballage, fordi du har bestemt udseendet af emballagen.
Som fabrikant skal du derfor sikre:
- At dine virksomhedsoplysninger fremgår af posen, altså navn eller varemærke samt postadresse. Det kan være med tekst eller via en QR-kode.
- At der findes et batchnummer, serienummer eller en anden form for identifikation, som knytter posen direkte til den overensstemmelseserklæring, du har modtaget fra din nabo.
Du kan bede din nabo om at trykke oplysningerne på posen, men det er dit ansvar, at de er der.
Hvad skal du gøre her og nu?
Det kan være svært at finde ud af, hvem der har hvilket ansvar, men det gode råd er først at få afklaret, hvilken rolle du har. Er du fabrikant, producent, importør eller distributør? Når det er på plads, er det lettere at vurdere, om dokumentationsansvaret ligger hos dig, eller om du blot skal kontrollere, at dokumentationen er på plads.
Du kan læse mere om de forskellige roller og krav på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsplan for indførelse af EU’s emballageforordning
12. august 2026:
Der er grænseværdier for både indholdet af PFAS og den samlede mængde af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom i emballage. Derudover er der krav om, at emballagen skal kunne identificeres, herunder med navn, adresse og et identifikationselement, fx type-, parti- eller serienummer. Emballagen skal desuden have en overensstemmelseserklæring, der dokumenterer, at den lever op til de gældende regler.
2027:
Virksomheder, der sælger takeaway, skal give kunderne mulighed for at få fyldt mad og drikkevarer i deres egne medbragte beholdere.
2028:
Emballage skal mærkes med piktogrammer, så den nemt kan affaldssorteres. Visse emballagetyper, såsom teposer, kaffekapsler og klistermærker på frugt og grønt, skal være industrielt komposterbare.
2029:
90 % af flasker og dåser skal indsamles, og emballage, der kan genbruges flere gange, skal udstyres med en smartmærkning, som giver adgang til information om genbrugsegenskaber og indsamlingssteder.
2030:
Der indføres forbud mod visse engangsplastprodukter, fx små toiletartikler i miniformat på hoteller. Der stilles også krav om øget anvendelse af genanvendt plast, herunder at ny plast skal indeholde en vis andel genanvendt plast. Derudover må der maksimalt være 50 % tomrum i emballage, hvilket betyder, at det ikke vil være tilladt at sende en halvtom papkasse. Al emballage skal desuden inddeles i genanvendelsesklasser. Emballage, der genanvendes mindre end 70 %, må ikke længere sælges i EU.
2035:
Emballage skal genanvendes i stor skala på tværs af EU’s genanvendelsesanlæg.
2040:
Kravene til mængden af genanvendt plast i emballager stiger markant, og EU-landene skal have reduceret den samlede mængde emballageaffald pr. indbygger med 15 % i forhold til niveauet i 2018.
