Vores Udvalg for grøn trepart har holdt møde med Søren Søndergaard, formand for L&F, om nogle af de barrierer, der står i vejen for, at vi kan nå i mål med den grønne arealomlægning. Nogle barrierer løses bedst lokalt, mens andre er af strukturel karakter og kræver løsninger på nationalt niveau.

Hvordan når vi i mål med arealomlægningen? Det er det store spørgsmål for mange i landbruget, ikke mindst Patriotisk Selskabs Udvalg for grøn trepart. I udvalget sidder repræsentanter fra vidt forskellige kommuner og områder, som bl.a. arbejder på at løse nogle af de barrierer, der er for at nå i mål med ambitionerne i den grønne trepart.

Fredag den 17. april mødtes udvalget på Lundsgaard Gods i Kerteminde for at drøfte nogle af de barrierer, de hyppigst støder på i realiseringen af den grønne arealomlægning. Til mødet deltog også Rudolf Iuel, ejer af Lundsgaard Gods, og Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Det blev til en konstruktiv debat om barrierer og mulige løsninger på nogle af disse. Mens nogle typer af barrierer bedst løses lokalt, er andre af mere strukturel karakter og kræver en indsats på nationalt plan. Input til sidstnævnte tog Søren Søndergaard med sig tilbage til Landbrug & Fødevarer og deres videre arbejde med at bane vejen for den grønne arealomlægning i bl.a. Arbejdsgruppen for arealudtag samt Politisk Forum for Arealudtag.

Udover barrierer for arealomlægningen blev emner som tab af produktionsværdi samt de unge og fremtiden også drøftet på mødet.

Søren Søndergaard, Landbrug & Fødevarer; Dennis Stentebjerg Hansen, Stiftelsen Hofmansgave; Harald Kirketerp-Møller, Sandholt Gods; Henrik Galsgaard, Wedellsborg-Frijsenborg Godser og Rune Gjengedal, Hverringe Gods.

Naturbeskyttelse spænder ben for projekt på Lundsgaard

På mødet blev bl.a. drøftet en række cases, hvor arealomlægningen var blevet bremset af tekniske eller juridiske årsager.

Rudolf Iuel fortalte fx om deres arbejde med arealomlægning på Lundsgaard Gods i Kerteminde, hvor de er rendt ind i en typisk barriere; nemlig at udtagningsprojektet overlapper med et areal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Rudolf Iuel ønsker at vådlægge et område, hvor der de seneste 100 år har været rørskov uden nogen særlig naturmæssig værdi, da det vil kunne rense drænvandet fra et opland på ca. 430 ha for kvælstof. En mindre del af drænoplandet til vådområdet er Lundsgaards eget, mens de fleste ha ligger på naboejendomme. Det er Rudolf Iuels klare indtryk, at de omkringliggende lodsejere er meget positivt stemte over for projektet.

Derfor søgte han om lov til at få lavet en forundersøgelse af, om her kunne etableres et vand- og klimaprojekt. Det syntes kommunen var en god idé. Som projektejer engagerede den derfor et uvildigt ingeniørhus til at stå for den tekniske undersøgelse.

Forundersøgelsen var færdig i 2024 og mundede ud i et konkret projektoplæg, som ingeniørhuset vurderede var omkostningseffektivt og kunne realiseres efter de givne forskrifter og uden at forringe den omkringliggende natur.

Ingeniørhuset gennemgik projektoplægget sammen med Rudolf Iuel og kommunens biologer, som hver især havde nogle ønsker og krav til justeringer af projektet, bl.a. for at beskytte et område med landbrugsjord samt værdifuld natur.

Trods det store forarbejde endte projektet alligevel med at blive afvist. Begrundelsen lød, at det lå i et § 3-areal, som iflg. kommunen måske ville kunne udvikle sig til værdifuld strandeng og derfor ikke måtte blive påvirket af kvælstof fra drænvandet.

3-areal kan indgå i omlægningsprojekter

Det er principielt muligt at gennemføre arealomlægningsprojekter, som overlapper med eller ligger nær naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det afgørende er, at projekterne udformes, så de ikke forringer eksisterende natur og gerne er naturforbedrende samlet set. Det fremgår bl.a. af et notat om best practice fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

I praksis opleves § 3-arealer imidlertid ofte som en hindring i nogle områder, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at dokumentere naturpåvirkningen tilstrækkeligt.

Fra venstre: Rudolf Iuel, ejer af Lundsgaard Gods; Henrik Galsgaard, inspektør på Wedellsborg-Frijsenborg Godser; Dennis Stentebjerg Hansen, inspektør på Stiftelsen Hofmansgave; Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, formand for Patriotisk Selskabs Udvalg for grøn trepart; Nils Rasmussen, adm. direktør i Patriotisk Selskab; Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer; Harald Kirketerp-Møller, ejer af Sandholt Gods; Rune Gjengedal, driftsleder på Hverringe Gods og Mette Dyrup Truelsen, udtagningskonsulent i Patriotisk Selskab.