Nyheder

19. januar 2021

Seniorkonsulent Tommy Bjerregaard går på pension

Den 29. januar har seniorkonsulent Tommy Bjerregaard sidste arbejdsdag hos Patriotisk Selskab. Han går på pension efter 34 år hos os – og før dét, godt et årti hos hhv. Statens Husdyrsbrugsforsøg, Afdeling for svin, samt i ”rullende afprøvninger”, dengang under Danske Slagterier.

Tommy Bjerregaard er oprindeligt uddannet husdyrbrugstekniker med speciale i svin og har dermed arbejdet med svineproduktion hele sin karriere. Da han startede hos Patriotisk Selskab, fik han også den økonomiske vinkel med gennem en række merkonomfag og kurser – og arbejder i dag med hele paletten af økonomirådgivning: Regnskab, skat, drift, budgetter og virksomhedsanalyser. Herudover har han de senere år været ansvarlig for vores internationale samarbejde på svineområdet i agri benchmark.

Svineproducenterne har været dygtige til at effektivisere
Gennem sin karriere har Tommy Bjerregaard været vidne til en stor forandring og udvikling i svineproduktionen:

”Afregningspriserne var højt oppe fra midt 80’erne til start 90’erne. De tider er forbi, bortset fra sidste år hvor vi næsten var deroppe. Prisindekset på landbrugsvarerne er ikke fulgt med i forhold til det øvrige samfund – og alligevel tjener landmanden næsten det samme i dag”, fortæller Tommy Bjerregaard og fortsætter:

”Det skyldes, at de danske landmænd har været så dygtige til at effektivisere! De har simpelthen udviklet og udvidet deres bedrifter, automatiseret og bragt omkostningerne ned, så forretningen stadig hænger sammen. Jeg er meget imponeret over, hvor godt de danske svineproducenter har gjort det. Jeg oplever, at mine kunder virkelig er innovative og har været omstillingsparate i forhold til de udsving, der har været i branchen”.

Tommy Bjerregaard retter en tak mod sine kunder:

”Jeg har været glad for samarbejdet med hver og én, og det har givet mig rigtig meget. Nogle af kunderne har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med, siden jeg startede hos Patriotisk Selskab”.

Fra folieark til Internet
Også på de interne linjer her hos Patriotisk Selskab har Tommy Bjerregaard oplevet meget:

”Vi er gået fra at bruge blyant og viskelæder, til at næsten alt i dag foregår på Internettet. Et eksempel på dét er vores virksomhedsanalyser, som – da jeg startede hos Patriotisk Selskab – blev skrevet på folieark og renskrevet på gammeldags skrivemaskine. Vi har hernæst været igennem flere forskellige programmer frem mod i dag, hvor virksomhedsanalyserne lægges ind på vores egen digitale platform MyBusiness. Det betyder, at kunden har alle sine tal samlet ét sted og nemt kan benchmarke virksomheden op mod sig selv og andre – og at det derfor er blevet endnu mere værdifuldt at få lavet virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab”, siger Tommy Bjerregaard, som giver udtryk for at have haft 34 gode år i virksomheden:

”Det har været rigtig spændende at arbejde hos Patriotisk Selskab, både fagligt og personligt. Og så føler jeg, at jeg har haft de bedste kolleger. Udover at mine kolleger er dygtige, har vi også haft et godt samarbejde og en god kemi. Patriotisk Selskab er et rart sted at være”.

Vil blive savnet
Hos Patriotisk Selskab er det med vemod, at vi siger farvel til Tommy Bjerregaard:

”Det bliver mærkeligt med en hverdag uden Tommy. Udover at Tommy selvfølgelig er en dygtig og erfaren medarbejder, har vi også haft glæde af hans store engagement. Når Tommy brænder for noget, tager han gerne teten og går forrest,” udtaler adm. direktør Nils Rasmussen.

Tommy Bjerregaards nærmeste leder, chefkonsulent Thomas Skøtt, supplerer:

”Herudover er Tommy også en god kollega. Han har bl.a. været rigtig god til at tage imod nye medarbejdere og inddrage dem i fællesskabet. Og så er han ærlig, direkte, humoristisk og har ofte en god historie at fortælle”.

Afskedsreception
Der vil blive afholdt en afskedsreception for kunder og kolleger, når coronasituationen tillader det. Tommy Bjerregaards kunder får direkte besked.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228