I midten af august åbner Miljøstyrelsen Klima-Lavbundsordningen, som er en pulje, der støtter udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder. Allerede nu kan du screene for nye projekter.
Miljøstyrelsen åbner den næste ansøgningsrunde til Klima-Lavbundsindsatsen i midten af august.
Styrelsen opfordrer til, at man allerede nu begynder at screene for nye projekter på Udtagningskortet. Her kan du undersøge, om et område med lavbundsjord er egnet til udtagning, og finde ud af, om der er potentiale for at søge tilskud.
Lavbundsindsats skal reducere landbrugets CO2-udledning
Som led i den grønne omstilling af dansk landbrug skal mange tusinde ha kulstofrige lavbundsjorder tages ud af drift. Det er en del af landbrugsaftalen, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021.
Af aftalen fremgår det, at landbruget skal reducere CO2-udledningen med 55-65 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. De kulstofrige lavbundsjorder anslås at stå for en tredjedel af erhvervets samlede CO2-udledning, og ambitionen er at udtage op mod 100.000 ha inden 2030.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at kontakte miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.
Psst … Vidste du, at vi er med i lavbundsindsatsen? Det betyder, at vi kan tilbyde gratis konsulentbistand i forbindelse med udtagningsprojekter. Det kan du læse mere om her.