Med den aktuelle tørke oplever mange et væsentlig større behov for vanding af markerne end normalt. Er du opmærksom på muligheden for at søge om korttidstilladelse til vandindvinding?
LÆS OGSÅ: Skove kan lukkes på grund af brandfare
Iflg. DMI’s tørkeindeks er situationen lige nu at sammenligne med det ekstreme tørkeår 2018. Da den ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt, er der et væsentligt større behov for vanding af markerne end normalt. Mange steder bliver der derfor brug for korttidstilladelser til vandindvinding for at sikre høsten.
I lovgivningen er der taget højde for, at hurtig behandling af ansøgninger hos kommunerne er afgørende for at redde afgrøderne.
Har du behov for at søge om korttidstilladelse til vandindvinding?
Så kan vores miljøkonsulenter hjælpe dig. Kontakt miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen eller juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.