Et fast track til mere natur og vandbeskyttelse
På Brahesborg Gods i Gamtofte har de fået etableret et vådområde på blot 3 ha efter en ny fast track-model. Vådområdet, som indvies den 4. oktober, har været mere simpelt at anlægge end de større vådområder og er samtidig meget omkostningseffektivt. Forhåbningen er, at det vil kunne inspirere flere til at gå ind i arbejdet med at reducere kvælstofudledningen.
”Vi ville gerne vise, at det her faktisk kunne lade sig gøre,” fortæller godsejer Peter Cederfeld om pilotprojektet Provsteengen på Brahesborg Gods i Gamtofte. Her har han fået etableret et mindre vådområde på 3 ha med hjælp fra bl.a. Udtagningskonsulenterne og Assens Kommune.
Formålet med det nye vådområde er at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til Lillebælt – og at vise, at det ikke behøver at være så omfattende og kompliceret.
”Vi er gået med i projektet for at demonstrere, at det kan gøres hurtigere og mere enkelt, end vi hidtil har set,” siger Peter Cederfeld, der håber, at pilotprojektet kan inspirere andre lodsejere.
“Vi har masser af god landbrugsjord, som skal dyrkes. Men vi har også brug for at nå nogle resultater for miljøet, og her kan dette være endnu et godt værktøj.”
Mange bække små
I Assens Kommune har de haft stor succes med at koordinere større natur- og vådområdeprojekter, som involverer flere lodsejere. Jannik Seslef, der er projektleder i Miljø og Natur i kommunen, så dog et behov for også at kunne lave mindre projekter i fx lavninger eller ender af marker, som ligger under vand.
”De her mindre arealer kan omdannes til overrislingszoner, og derfor så vi en god mulighed for at udvikle en mere simpel model, så vi kan få sat skub i udtagningerne,” fortæller han.
Udtagningskonsulent Birthe Thordahl Christensen så netop et sådant potentiale i Provsteengen, der var et lille drænet lavtliggende landbrugsareal, som var svært at dyrke. Derfor kontaktede hun Brahesborg Gods for at høre, om de var interesserede i at indgå i pilotprojektet.
Borgmester Søren Steen Andersen i Assens Kommune er meget glad for projektet:
”Vi har masser af god landbrugsjord, som skal dyrkes. Men vi har også brug for at nå nogle resultater for miljøet, og her kan dette være endnu et godt værktøj,” fortæller Søren Steen Andersen, som håber, at projektet kan inspirere såvel kommuner som lodsejere i resten af landet.
Hidtil har de små arealer været mindre attraktive at søge midler til via de offentlige udtagningsordninger, da kravene til projekteringen har været for omfattende. Derfor har Jannik Seslef været i dialog med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen om mulighederne for – inden for rammerne af den eksisterende vådområdeordning – at få gjort processen med at få lavet de faglige vurderinger, der ligger til grund for et tilsagn om at udtage et areal, hurtigere og mindre ressourcetunge.
”Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde, som er mundet ud i en projektskabelon til nye projekter, som kommuner og rådgivere kan gøre brug af. Det er en den skabelon, vi har demonstreret med pilotprojektet i Gamtofte,” fortæller Jannik Seslef.
Selvom de store vådområdeprojekter samlet set har den største effekt for vandmiljø, klima og biodiversitet, mener han ikke, det er hensigtsmæssigt kun at fokusere på dem. Jannik Seslef peger på, at vi også har behov for at se hurtige resultater – og her spiller de mindre vådområdeprojekter en afgørende rolle.
Det er til dels et spørgsmål om, at mange bække små gør en stor å; men faktisk er de små områder også særdeles omkostningseffektive:
”Hvis vi ser på de store projekter, så er overrislingszonerne den mest effektive del af dem. Derfor giver det mening at se på, om vi kan overføre dette element til mindre projekter. De andre elementer i et større vådområde er også vigtige, men vi skal ikke tænke det som et enter-eller,” lyder det fra projektlederen, som anslår, at effekten for vandmiljøet af et vådområde er på linje med effekten af et minivådområde.
“Foruden de gode effekter på klima og vandmiljø, så er vådområdet også blevet flot. Det er placeret meget æstetisk i landskabet og har nogle rekreative kvaliteter.”
Stor effekt på små arealer
I aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug blev folketinget i 2021 enige om en række indsatser, som reducerer kvælstofudledningen med over 10.000 tons i 2027. Af den grønne trepartsaftale fremgår det desuden, at 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde og randarealer skal være udtaget senest i 2030, ligesom vores kystvande her skal være i god tilstand.
”Vi har forpligtet os på de her reduktioner, og så må vi også holde, hvad vi lover,” siger Peter Cederfeld.
Et lille vådområde er lige så effektivt ift. at begrænse kvælstof- og fosforudvaskningen som et minivådområde, men vil ofte være både hurtigere og billigere at etablere. På Brahesborg Gods har de fået afbrudt og omlagt dræn, samtidig med at en rørlagt del af Holevad Bæk er blevet fritlagt og genslynget. Det er både med til at forbedre vandmiljøet og vilkårene generelt for dyr og planter i vandløbet og havet.
I stedet for at bruge elektriske pumper, som typisk er tilfældet, når der etableres minivådområder, er der arbejdet med drænene.
Når et areal udtages af drift og omlægges til fx et vådområde, sker det med en klausul om, at området ikke må dyrkes længere – det kan altså ikke reetableres som landbrugsareal, og der gives derfor økonomisk kompensation for omlægningen til vådområde.
”Foruden de gode effekter på klima og vandmiljø, så er vådområdet også blevet flot. Det er placeret meget æstetisk i landskabet og har nogle rekreative kvaliteter,” fortæller Peter Cederfeld.
”Det gør det også lidt lettere at leve med rådighedsindskrænkelsen,” tilføjer han med et glimt i øjet.
Få hjælp af en udtagningskonsulent – kvit og frit
Iflg. Patriotisk Selskabs udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen er den nye fast track-model interessant.
”Som udtagningskonsulent taler jeg ofte med landmænd, som gerne vil deltage i udtagningsprojekter, hvis det giver mening for dem dyrkningsmæssigt, og hvis effekten står mål med indsatsen. Her tjener pilotprojektet på Brahesborg Gods som et godt billede på, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i mål med et effektivt projekt, som ikke spænder ben for den daglige drift,” fortæller Mette Dyrup Truelsen.
Hvis du overvejer, om nogle af dine arealer kan indgå i et udtagningsprojekt, kan du kvit og frit få rådgivning hos din lokale udtagningskonsulent. Udtagningskonsulenterne kan også vejlede dig om de forskellige kompensationsmuligheder.
Du kan læse mere om Udtagningskonsulenterne her.
“Jeg taler ofte med landmænd, som gerne vil deltage i udtagningsprojekter, hvis det giver mening for dem dyrkningsmæssigt, og hvis effekten står mål med indsatsen.”
Kom med til indvielsen af vådområdet på Brahesborg Gods
Er du nysgerrig efter at opleve det lille vådområde ved Brahesborg Gods ved selvsyn og høre mere om fast track-modellen? Så kom med til indvielsen fredag den 4. oktober kl. 12 ved Galleløkkevej i Gamtofte, 5610 Assens.
Alle er velkomne. Du kan læse mere om arrangementet her.
Udtagningskonsulenterne
Vådområder og minivådområder