På Gl. Kirstineberg Gods er de ikke bange for at afprøve nye afgrøder og metoder. Ifølge godsejer Lars Hvidtfeldt handler det ikke om en særlig risikovillighed – tværtimod mener han, at det ville være mere risikabelt ikke at innovere og fremtidssikre sin forretning.
Mens godsejer Lars Hvidtfeldt sidder i møde om miljøcertificeringen MPS, tager Allan Lund Larsen, som er driftsleder for landbruget på Gl. Kirstineberg Gods, imod på gårdspladsen i udkanten af Nykøbing Falster. Allan Lund Larsen skulle egentlig have været ude at så, men også denne aprildag byder på regn.
Hveden er etableret, men der er flere afgrøder, som mangler at blive sået. Agerbruget på Gl. Kirstineberg Gods er kendetegnet ved en bred vifte af afgrøder. Foruden de mere traditionelle afgrøder har de også specialafgrøder såsom hvidkløver, rødsvingel og spinat.
”Vi keder os aldrig. Lars har mange gode idéer,” konstaterer driftslederen med et glimt i øjet.
For nogle år siden var Lars Hvidtfeldt fx i Holland for at lede efter en pottemaskine til han og hustruen Linnéa Treschows anden virksomhed Kirstineberg A/S, hvor de producerer pottedyrkede juletræer. Her faldt han i snak med nogle hollandske tulipanproducenter om de store udfordringer, de havde med sædskiftesygdomme i deres tulipaner. Det resulterede i, at de næste sæson havde otte gul-røde ha blomstrende tulipaner på Falster.
”Det var jo helt anderledes end de afgrøder, vi er vant til at arbejde med – vi måtte holde øje med dem hele tiden. Men vi fik masser af sparring fra de hollandske specialister,” mindes Allan Lund Larsen.
De havde stort set intet planteværn til rådighed, som var godkendt til afgrøden; men den største udfordring viste sig at være den flintholdige jord, som gjorde skade på løgene.
”Men vi endte faktisk med en ganske fornuftig afgrøde,” fortæller Allan Lund Larsen.
Desværre ændrede markedsforholdene sig, da Rusland var en af de store aftagere af tulipaner for den ene partner i projektet, og derfor er samarbejdet med de hollandske tulipanproducenter p.t. sat i bero.
Fremtidens fødevarer
Da Lars Hvidtfeldt støder til, bemærker han til driftslederen, at han har forpagtet et areal, som de skal dyrke linser og quinoa på i år sammen med en gruppe andre landmænd.
”Så må vi håbe, det snart bliver tørvejr,” smiler Allan Lund Larsen.
Linser er en ny afgrøde for Allan Lund Larsen, men Gl. Kirstineberg Gods er med i den lokale forening Danish Quinoa Group, hvor de foruden quinoa også dyrker linser og kikærter.
”Det er en god gruppe for vidensdeling og sparring,” fortæller Lars Hvidtfeldt, som er formand for Danish Quinoa Groups bestyrelse, og tilføjer, at de sidste år afsluttede et treårigt projekt, hvor forskere fra forskningscenteret Flakkebjerg på Aarhus Universitet havde undersøgt, hvordan udbytte og kvalitet kunne forbedres.
Danish Quinoa Group er en sammenslutning af 19 landmænd på Lolland-Falster. Da de begyndte samarbejdet i 2018, var fokus på at producere quinoa til konsum, men i dag dyrker de også linser og kikærter.
”Dengang jeg gik på landbohøjskolen, kunne man ikke dyrke quinoa i Danmark – kvaliteten blev dårlig, det modnede ikke af og blev ramt af svampesygdomme,” forklarer Lars Hvidtfeldt.
Quinoaplanten stammer fra Andesbjergene i Sydamerika og har været en vigtig afgrøde i højlandet gennem tusindvis af år. Siden Lars Hvidtfeldts år på landbohøjskolen er nogle quinoasorter imidlertid blevet forædlet, så de kan trives i det europæiske lavland. Ikke desto mindre er både quinoa, kikærter og linser stadig svære afgrøder at lykkes med.
”Vi har heldigvis gode forhold her sydpå med næringsrig muld, et lidt mildere klima og gode mængder regn og sol. Men det er sårbare afgrøder, og vi har stort set intet godkendt planteværn,” fortæller Allan Lund Larsen.
Quinoaen betragter de desuden som en vigtig afgrøde i fremtiden, da den er robust over for fx tørke.
Udvikling er nødvendig fremtidssikring
Men hvorfor bruge så megen energi på nye og udfordrende afgrøder, som lettere produceres i højere luftlag under varmere himmelstrøg?
”Markedet og klimaet ændrer sig. Som landmand er du nødt til at være nysgerrig. Vi kan ikke bare tænke hvede-raps-byg. Indtjeningen pr. ha er faldende over tid pga. inflationen – og fordi udviklingen inden for teknologien jo også udbredes til andre dele af verden. Udvikling er nødvendig,” mener Lars Hvidtfeldt.
Det er imidlertid altid høje dækningsbidrag og det gode sædskifte, som er grundlaget for deres afgrødevalg på Gl. Kirstineberg Gods. Og så laver de deres mere risikable sats på mindre arealer.
”Vi spreder vores risiko ved at have mange forskellige afgrøder. Og så er vi klar til fremtidens marked,” siger Lars Hvidtfeldt.
Der har været et stort udviklingsarbejde i at få produktionen af quinoa, kikærter og linser op at køre.
”Vi kan ikke producere til det tænkte marked, hvor politikere og grønne organisationer forestiller sig forbrugere, der lever mere plantebaseret, end de reelt gør. Plantebaseret kost galopperer ikke ligefrem derudad. Men vi er klar – vi har udviklet vores produktion, så vi kan ekspandere, når efterspørgslen kommer,” fortæller han.
Selvom det som oftest går godt, er Lars Hvidtfeldt heller ikke bleg for at erkende, at ikke alle projekter ender som en succes.
”Jeg forsøgte en gang at skabe en æbleplantage sammen med tre naboer. Kvaliteten var ikke en væsentlig parameter for supermarkedssegmentet, og vi kunne ikke konkurrere med prisen på den udenlandske import, så vi måtte nedlægge plantagen,” mindes han.
Fra nåle- til bladgødskning
Den innovative tilgang til landbrugsdriften bliver også inspireret af Kirstineberg A/S, hvor de producerer pottedyrkede
juletræer.
”Det er en anden virksomhed og en helt anden måde, vi arbejder på i planteskolen. Men det er ikke kun maskiner og mandskab, vi kan låne – nogle gange opstår der også andre synergieffekter og inspiration på tværs af de to produktionsgrene,” fortæller Lars Hvidtfeldt.
I juletræsproduktionen har de fx i mange år arbejdet med nålegødskning. Medarbejderne har førhen blandet 3-400 tons flydende gødning hver sæson, men den proces er nu gjort lettere med et gødningsanlæg fra FLEX Fertilizer System, som de har investeret i til juletræsproduktionen. Gårdanlægget letter arbejdsbyrden ved gødningstildeling.
"Vi ville gerne forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte. En bonus er, at vi nu kan lave præcis den gødningssammensætning, som planterne har brug for,” fortæller Lars Hvidtfeldt.
Det nye udstyr har imidlertid inspireret dem til at afprøve bladgødskningen i landbruget også. Formålet er bl.a. at forbedre optaget af mikronæringsstoffer.
”Vi fik prøvet bladgødskning i hveden sidste år, og det så meget lovende ud,” fortæller Allan Lund Larsen: ”Den bladgødskede hvede var grøn i næsten to uger længere end den, der var gødet almindeligt – vækstsæsonen var betydeligt længere.”
Umiddelbart så kernerne også fine ud, fortæller han, men i år vil de lave nærmere analyser af dem for at sikre sig, at kvaliteten også er så god, som det så ud til. I de andre afgrøder vil han ligeledes teste bladgødskningen i små forsøgsparceller for at blive klogere på, hvilken effekt det har.
Større fokus på værdikæder
Nålegødskningen er ikke det eneste fra juletræsproduktionen, som inspirerer tankegangen i landbruget. Også arbejdet med certificeringer og værdikæder forventer Lars Hvidtfeldt vil komme til at fylde langt mere i deres agerbrug fremover.
”Vi har haft en række certificeringer inden for natur- og miljøområdet i mange år for vores juletræer – bl.a. MPS, som jeg sad i møde om her tidligere. Det har længe været et krav hos de havecentre og byggemarkeder, vi afsætter til rundt om i Europa,” fortæller Lars Hvidtfeldt og tilføjer:
”Inden for landbruget er Arla nok en af dem herhjemme, som arbejder mest ambitiøst med deres værdikæde og dermed også stiller meget specifikke krav til deres leverandører. Det er den bedste måde at sikre retten til at kunne producere i fremtiden på.
Allan Lund Larsen fremhæver også Carlsberg, som både er med til at forædle maltbyggen i en mere bæredygtig retning og stiller krav til avlerne. På Gl. Kirstineberg Gods arbejder de med ESG-rapportering inden for landbruget, selvom de endnu ikke har oplevet, at det har været efterspurgt hos deres aftagere.
”Vi har nogle fine værktøjer i landbruget, men jeg tror, vi snart vil opleve, at datakravene bliver større. For juletræsproduktionen indberetter vi data for alting hver måned for at bibeholde vores certificeringer. Det er fuldkommen standardiseret og ret omfattende – og en forudsætning for at kunne sælge vores varer. Det tror jeg også, vi vil komme til at se for landbruget i den nærmeste fremtid,” mener Lars Hvidtfeldt.
Gl. Kirstineberg Gods og Kirstineberg A/S
På Gl. Kirstineberg Gods drives ca. 570 ha agerbrug og planteskole og 110 ha skovbrug. Dertil har de udlejning, jagt og naturforvaltning.
I agerbruget dyrkes vinterhvede til foder, brødhvede, vinterraps, sukkerroer, spinat, engrapgræs,
rødsvingel, maltbyg, hvidkløver, linser og quinoa i 2024.
I Kirstineberg A/S produceres pottedyrkede juletræer, hvoraf 95 % eksporteres til udlandet.
Kirstineberg A/S har certificeringerne GlobalGAP, GRASP, MPS og Naturbaum
Planteavlsrådgivning
Patriotisk Selskabs planteavlskonsulenter rådgiver bl.a. inden for:
Flertallet af vores medlemmer får 3-4 årlige markbesøg, hvor vi går i dybden med de udfordringer, der kan være i den enkelte mark og kommer med individuelle anbefalinger. Altid med henblik på at optimere udbyttet.
Da der skulle findes en godsinspektør til Egebjerggaard Gods, assisterede Patriotisk Selskab i rekrutteringsforløbet. For både ejer og den nye inspektør har det været afgørende, at de gennem deres første møder fik afstemt forventningerne og etableret et godt samarbejde.
På Gl. Kirstineberg Gods er de ikke bange for at afprøve nye afgrøder og metoder. Ifølge godsejer Lars Hvidtfeldt handler det ikke om en særlig risikovillighed – tværtimod mener han, at det ville være mere risikabelt ikke at innovere og fremtidssikre sin forretning.
Ninna og Niels Nordby Kjeldsen har overtaget familiens proprietærgård i Herlufmagle. Det lå ellers ikke i kortene, at de skulle flytte fra byen og hellige sig livet på landet.
Hos Stiftelsen Hofmansgave arbejder de kontinuerligt med sikkerheden og trivslen for de ansatte. Til deres seneste APV fik de hjælp fra to af Patriotisk Selskabs konsulenter.
Hos HSH Agro ved Hadsund har de været igennem et rådgivningsforløb, som mundede ud i en nedskreven strategi for
De gør meget ud af præcisionen i markarbejdet på Torup Bakkegård & Orelund – de kører på millimeter og spreder i gram
På Skattebøllegård på Langeland har Anders Pontoppidan Møller fået sat tal og ord på de bæredygtige tiltag, han har sat i værk
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
