Log på 'Mit Patriotisk'

Nyheder

10. september 2025

Nu kan du søge støtte til skovrejsning ved SGAV

Hvis du overvejer at rejse skov, kan du indtil den 31. oktober søge støtte fra en ny ordning hos SGAV. Områder med særligt højt behov for kvælstofindsatser prioriteres først, men ordningen kan også søges, hvis du ønsker at rejse skov i andre områder.

Af juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den 8. september åbnede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) Skovrejsningsordningen, som kan søges indtil den 31. oktober 2025.

Tilskuddet, der bl.a. kan søges af private lodsejere, dækker etablering af skov, pleje i kulturfasen og værditab ved omlægning af landbrugsjord. Som lodsejer får du et grundtilskud på 75.500 kr. pr. ha, som udbetales som et engangsbeløb, når skoven er rejst.

Hvis du anlægger urørt skov, udbetales 15.000 kr. ekstra pr. ha.

Krav til skovrejsningsprojektet

Projektet skal gennemføres inden for tre år, og udbetalingen sker først, efter der er indsendt dokumentation for skovrejsningen.

For at kunne søge tilskud fra Skovrejsningsordningen, skal projektet desuden leve op til en række krav:

  • Du skal rejse skov på minimum 1 ha sammenhængende landbrugsareal, som har været dyrket hele det foregående år.
  • Dit projekt skal overholde skovlovens krav ved fredskovspålæggelse.
  • Som ansøger skal du eje arealet eller have digital fuldmagt fra ejer.
  • Der må ikke være igangværende skovrejsning på arealet ved ansøgning.

Projekter i områder med et særligt højt behov for kvælstofindsatser har højeste prioritet, men det er også muligt at søge tilskud til skovrejsning i andre områder.

Det er dog ikke muligt at søge tilskud til:

  • Skovrejsning på kulstofrige lavbundsjorder (> 6 % organisk kulstof)
  • Våd-/kvælstofområder
  • Et areal, som er fredskovspligtigt, erstatningsskov, puljeskov eller § 3-beskyttet natur

Lodsejerens forpligtelser

Hvis du får tilsagn om støtte, har du som lodsejer en række forpligtelser, du skal leve op til for at få udbetalt støtten.

I projektperioden gælder det, at du:

  • Ikke må anvende pesticider eller gødning ved skovanlæg (det er dog tilladt før tilplantning ved landbrugsdrift)
  • Ikke må anlægge skoven med kort omdrift (såsom juletræer, pyntegrønt og energiplanter)
  • Ved urørt skov kun må plante hjemmehørende arter
  • Ved > 20 ha urørt skov skal sikre, at minimum 20 % sker ved naturlig udgroning

Efter skovrejsningen gælder desuden, at du skal:

  • Overholde skovloven, da arealet er blevet fredskovpligtigt
  • Vedligeholde arealet i minimum fem år efter udbetalingen af tilskud

Ved urørt skov er der desuden med bindende servitut forbud mod skovdrift, brug af pesticider, gødskning m.v.

Du finder alle krav og forpligtelser i Skovrejsningsordningens vejledning her.

Sådan ansøger du

Du ansøger om skovrejsningstilskud og pålæggelse af fredskovspligt på platformen MARS (Multifunktionel Arealregistrering). Vær opmærksom på, at SGAV opkræver et gebyr på 3.271 kr. i ansøgningsprocessen, som dækker over, at projektarealet pålægges fredskovspligt.

Foruden selve ansøgningen skal du også indtegne dit projektareal – altså området, som du ønsker skal pålægges fredskovspligt – på et kort i MARS og angive, hvor du fx ønsker, at der skal anlægges urørt skov, arealer med naturlig tilgroning og ubevoksede arealer.

Jeg hjælper dig gerne med at afklare, hvordan dit projekt bedst tilrettelægges, lave indtegningen i MARS og udforme din ansøgning. Du kan kontakte mig på tlf. 6315 5420 eller kfn@patriotisk.dk.

Kamilla From-Nielsen

Juridisk miljøkonsulent
Kontakt mig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228