Vinterhvede giver økonomisk stabilitet i det økologiske sædskifte
En stor andel vårsæd kan være en sårbar strategi i tørre år. Vinterhvede giver både stabilitet og et solidt bidrag til bundlinjen – hvis du vælger den rigtige plads i sædskiftet og håndterer ukrudtsudfordringerne.
Af økologikonsulent Anders Holm Rasmussen, Patriotisk Selskab
Det økologiske sædskifte rummer ofte meget vårsæd. Det er oplagt: Vårsæd giver en effektiv bekæmpelse af især rodukrudt, der ikke trives med at blive skåret over af ploven i april. Modsat er vintersæd med til at opformere rodukrudt og i særdeleshed tidsler, som de fleste døjer med. Til gengæld har vintersæd – og især vinterhveden – en anden styrke: Den giver økonomisk stabilitet.
Spred din risiko
Et vigtigt element i den økologiske planteavl er at sprede sin risiko ud på flere afgrøder.
I tørre forår og forsomre er vårsæd ekstra udsat. Vinterhvede klarer sig typisk bedre, fordi den har et mere veletableret rodnet, når tørken rammer.
Konsulentens vigtigste råd
Af Patriotisk Selskabs Driftsanalyser fra 2020 til 2023 kan vi se, at vinterhveden leverer et bedre økonomisk udbytte på de økologiske bedrifter end andre kornarter såsom rug og vårbyg. Tallene understøtter altså, at en vis andel af vinterhvede i sædskiftet er en god måde at sprede sin risiko på.
Historisk set har vinterrug været en populær vintersædsafgrøde, da den ikke er så kvælstofkrævende som hvede. Til gengæld er rug en mere risikabel afgrøde, da dens afsætningspris falder helt igennem i overproduktionsperioder.
Gennemsnitligt DBII i kr. pr. ha for økologiske afgrøder i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser 2020-2023.
Vinterhvede i sædskiftet
Forud for dyrkningen bør du fastlægge, om du vil satse på foder- eller brødkorn. Derefter vil jeg anbefale, at du vælger markerne til hvededyrkning efter ukrudtstryk og forfrugt. Det oplagte valg vil være at dyrke vinterhvede efter bælgsæd eller græsfrø, som er gode forfrugter for hvede. Undgå dog marker med meget rodukrudt, da vintersædsafgrøden vil opformere problemet.
I konventionel drift er vinterraps en ideel forfrugt til hvede. I det økologiske sædskifte er udfordringen dog den, at to års vintersæd i træk vil opformere meget rodukrudt, da jorden ikke kan bearbejdes i foråret. Hvis du ønsker vintersæd efter raps, kan rug være et bedre valg, da den konkurrerer bedre mod rodukrudt.
Har du kløvegræs i sædskiftet, fraråder jeg, at du sår hvede efter kløvergræs på lette jorde. Her er risikoen for udvaskning af næringsstoffer hen over vinteren nemlig stor. På lerjorde kan du med fordel benytte dig af den gode forfrugtsværdi, som kløvergræsset leverer.
Har du ikke kløvergræs i sædskiftet, kan du forbedre forfrugtsværdien i fx havre eller byg med undersået hvidkløver i vårsæden. Det undersøges i disse år, hvad effekten af kvælstoffikserende mellemafgrøder er forud for hvedeafgrøden. De foreløbige resultater har vist en pæn udbyttefremgang ved at anvende mellemafgrøder såsom hvidkløver.
Økologisk hvede med kløvergræs som forfrugt.
Vælg sort efter dyrkningsegenskaber
Valg af den rette stort er grundlaget for senere at kunne høste et godt udbytte. Der er efterhånden mange gode sorter på markedet med stærk sygdomsresistens. Samtidig er det væsentligt at forholde sig til dyrkningsegenskaber såsom egnethed til sen såning og evne til buskning, som har betydning i konkurrencen mod ukrudtet.
Du bør desuden justere plantetallet efter såtidspunktet. Hvis du sår mellem den 20. september og den 15. oktober, bør plantetallet typisk ligge omkring 400-460 planter pr. m2.
Sen såning er bedste værn mod ukrudt
Ukrudtsbekæmpelse i efteråret er vanskeligt, da vejret ofte ikke tillader det. Den bedste bekæmpelse opnås ved at udsætte såtidspunktet til sidst i september eller starten af oktober. Forsøg dokumenterer, at ukrudtsbiomassen falder markant ved sen såning.
Vil du etablere vinterhvede efter kløvergræs, kan et tidligere såtidspunkt godt forsvares, da ukrudtstrykket typisk er lavere efter flerårigt kløvergræs. Vi ved fra forsøg, at tidlig såning giver et højere udbytte end sen.
Forsøg peger på én rigtig gødningsstrategi
Det er min klare anbefaling, at du tildeler gødning en enkelt gang i foråret i form af 100 kg ammoniumskvælstof i gylle pr. ha. Flere års forsøg har vist, at det giver de bedste udbytter. Andre strategier, hvor der fx nedfældes hønsemøgspiller tidligt i foråret og efterfølgende udlægges gylle med slæbeslanger, har ikke kunnet opnå samme udbytte som én tildeling i ren gylle.
Kvælstofbehovet afhænger af forfrugten og vil typisk ligge mellem50 og 150 kg ammoniumkvælstof pr. ha.
I tabellen kan du se en oversigt over, hvor stort kvælstofbehovet typisk er afhængig af forfrugten. Tallene er vejledende, og det bør altid være en individuel vurdering efter jordtype og den enkelte afgrødes tilstand på den enkelte mark, der afgør, hvor meget kvælstof, du tildeler.
Oversigt over vinterhvedens vejledende kvælstofbehov baseret på forfrugt
|
Forfrugt |
Kvælstofbehov: Ammonium-N i kg pr. ha |
|
Kløvergræs |
50-70 |
|
Kløvergræs 2års eftervirkning |
100 |
|
Korn afgrøder |
100-150 |
|
Bælgsæd |
100 |
Et andet afgørende parameter er tidspunktet for tildelingen af gødning. I 2024 gjorde det våde forår det fx umuligt at komme i marken med gyllevognen før i maj, hvilket satte sit tydelige præg på vinterhvedens performance i 2024. Hvis det er muligt, er gødningstildeling i slut marts eller april det mest optimale.
Med den rette plads i sædskiftet, et velovervejet såtidspunkt og den rigtige gødningsstrategi kan vinterhvede blive en stabil indtægtskilde i den økologiske drift. Tallene Patriotisk Selskabs seneste Driftsanalyser taler deres tydelige sprog: Vinterhvede kan levere – også når vejrguderne ikke gør det. Det er med andre ord værd at overveje, hvordan du kan inkorporere den i dit sædskifte og dermed sprede din risiko.
Jeg og mine kolleger i Patriotisk Selskab kommer derfor også til at sætte mere fokus på hvededyrkning i den økologiske planteavl i den nye vækstsæson. Det gør vi bl.a. med to markarrangementer: ét dette efterår og ét i foråret 2026.
