Vidste du, at du kan få en mail og sms, hver gang der er nyt i din virksomheds e-Boks?
På den måde er du sikker på, at du ser vigtige beskeder fra fx SKAT i tide.
Sådan gør du
Du skal blot opdatere din virksomheds e-Boks – eller din private e-Boks, hvis der er tale om et personligt ejet selskab – med din mail og dit telefonnummer. Bemærk, at du skal opdatere e-Boksen for hver virksomhed, du administrerer.
Allerede når du logger ind på e-Boks, vil der som regel komme et popup-vindue, hvor du bliver spurgt, om dine kontaktoplysninger er korrekte. Her skal du tilføje telefonnummer og mail eller bekræfte de nuværende oplysninger, hvorefter du vil begynde at modtage en mail og en sms, hver gang der er nyt i e-Boksen.
Hvis der ikke kommer et popup-vindue, skal du klikke på ”Menu” – dernæst på ”Profil”. Her får du mulighed for at tilføje telefonnummer og mail.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digital konsulent Michael Madsen Brandt.