Bæredygtigheden er allerede i fuld gang i landbruget. Naturligvis. Den er essensen af alle de aspekter, der optager landmændene på deres bedrifter: De miljø- og klimamæssige aspekter, de sociale og ledelsesmæssige aspekter og de økonomiske. Ved Patriotisk Selskabs Økonomikonference i december er bæredygtighed også et af omdrejningspunkterne.
Ud over ordet ”corona” har især ét ord været nævnt igen og igen, når talen i det seneste år er faldet på dansk landbrug: Bæredygtighed.
Isoleret set kan ordet ”bæredygtighed” virke både diffust og uhåndgribeligt. Men når ordet skilles ad, er det både konkret og håndgribeligt. Og alle landmænd – uanset produktionsform og bedriftsstørrelse – er allerede i fuld gang med at udøve bæredygtighed.
– Det sker ganske automatisk, når de helt indlysende interesserer sig for de miljø- og klimamæssige aspekter af deres bedrift; de sociale og personalemæssige aspekter, de ledelsesmæssige aspekter og de økonomiske. Det er alle disse aspekter, som tilsammen udgør en bæredygtig tankegang og adfærd, og set i dét lys er den bæredygtige udvikling allerede i fuld gang i landbruget, siger chefkonsulent Thomas Skøtt fra Patriotisk Selskab.
Onsdag den 8. december afholder Patriotisk Selskab den årlige Økonomikonference, og også her vil bæredygtighed være et af omdrejningspunkterne. Det sker, når en række foredragsholdere gør begrebet bæredygtighed både konkret og håndgribeligt med indlæg om bl.a.:
- Den grønne omstilling, opdyrkningen af nye markeder og udviklingen af nye produkter
- EU’s fælles landbrugspolitik og investeringerne i bæredygtig teknologi
- Udviklingen af klimaregnskaber og regnskabernes betydning i forhold til den finansielle sektor
- Arbejdet med bæredygtige investeringer i dansk skovbrug
- Ny lovgivning og nye afgørelser inden for skatteområdet
Den aktuelle økonomi
Hertil kommer selvfølgelig indlæg om den aktuelle økonomi i planteavl og griseproduktion i Danmark og ude i verden og et blik på de økonomiske udviklingstendenser, som ses forude, i lyset af regeringens landbrugsaftale og EU’s landbrugsreform.
– Der er ingen tvivl om, at året 2020/2021 vil blive husket som et år med mange skelsættende begivenheder for branchen. I bakspejlet ser vi tilbage på et år med både fremgang og modgang, og forude venter masser af udfordringer og muligheder, siger Thomas Skøtt.
Fremgangen kunne især mærkes i slutningen af 2019 og i de første måneder af 2020, hvor branchens opmærksomhed i høj grad var rettet mod den afrikanske svinepest i Kina, som medførte en kraftig reduktion af grisekøb på globalt plan og på den måde skabte gode afregningspriser for danske griseproducenter.
Et hårdt år for griseproducenter
Siden ramte COVID-19 hele landet og hele verden og førte en lang række restriktioner og nedlukninger med sig.
– Dengang vidste vi ikke, hvad COVID-19 reelt ville betyde for landbrugserhvervet. I dag kan vi heldigvis se, at erhvervet generelt har klaret sig godt igennem. Men samtidig med COVID-19 blev erhvervet også ramt på andre fronter. For danske griseproducenter har 2021 været et hårdt år på grund af de meget lave afregningspriser. Prisudsvingene på grisemarkedet har været meget store, særligt puljenoteringen på smågrise, understreger Thomas Skøtt.
I den nuværende pressede situation spiller de gode resultater fra 2019 og 2020 til gengæld ind. Fremgangen på daværende tidspunkt betød, at mange landmænd fik afdraget gæld og konsolideret sig, så de nu har en vis robusthed og modstandskraft over for de ekstremt lave noteringer.
– Opbygningen af robusthed og modstandskraft i gunstige tider er i bund og grund et godt billede på, hvad bæredygtighed betyder i ordets bedste betydning: Omtanke, omhu, ordentlighed og optimering, siger Thomas Skøtt.
Et godt år for planteavl
Planteavlerne kan se tilbage på et godt år, hvor de har kunnet dyrke deres marker uden at være påvirket af, at resten af samfundet var nedlukket. Høstudbyttet var lidt lavere end sidste år, men stadig højt – og til gengæld var afregningspriserne højere.
– Vi ser fortsat, at de større virksomheder har nogle stordriftsfordele og herved klarer sig bedre end bedrifter under 500 ha. Der er også en bedre omkostningsstyring på mange af de store bedrifter, understreger chefkonsulenten.
Måling af bæredygtighed
Bæredygtigheden gælder selvsagt også for klimaet, og her viser et blik i de meteorologiske historiebøger, at 2020 blev et af de tre varmeste år i målehistorien – en kendsgerning, der har sat ekstra skub i den politiske dagsorden med øget fokus på bæredygtighed og krav om reduktion af drivhusgasser.
– Denne dagsorden er meget central for landbruget generelt, og over den kommende tid skal det konkretiseres, hvordan EU’s landbrugsreform og den grønne omstilling af dansk landbrug skal implementeres, siger Thomas Skøtt.
Han påpeger endvidere, at der også fra den finansielle sektor vil komme nye rapporteringskrav inden for bæredygtighed – både inden for miljø og klima; inden for sociale og personalemæssige forhold og inden for ledelse: De såkaldte ESG-krav (Environment, Social og Good governance).
– Disse krav vil betyde, at landmændene fremover skal til at beregne på bæredygtighed og i den forbindelse vurdere bedrifternes CO2-udledning inden for områder som eksempelvis gødningshåndtering, brændstof, udledning fra husdyr, energi og foder osv. De nye krav har stor bevågenhed i branchen i øjeblikket og er derfor også et centralt emne på vores Økonomikonference, siger Thomas Skøtt.
Der er tilmeldingsfrist til Økonomikonferencen den 1. december – LÆS MERE OG TILMELD DIG HER.