Nyheder

25. marts 2022

44 år – og lidt endnu

44 år på samme arbejdsplads kan vist roligt beskrives som indbegrebet af loyalitet. Ikke desto mindre er det så længe, Karsten Sørensen har viet sit arbejdsliv til Patriotisk Selskab. Selvom han nåede pensionsalderen for flere år siden, så trækker pensionisttilværelsen endnu ikke helt i ham, og vi har derfor glæde af ham som rådgivende konsulent på nedsat tid fremover.

For størstedelen af vores kunder er Karsten Sørensen et velkendt ansigt. I nogle særlige tilfælde har han faktisk fulgt samme familie og deres landbrugsvirksomhed i alle sine 44 år hos Patriotisk Selskab – inklusiv de dertilhørende generationsskifter:

“De kunder, jeg har haft fra starten, har jeg oplevet utrolig mange ting sammen med: Børnene har overtaget ejendommen fra deres forældre, så har de selv fået børn og forældrene er måske døde. Jeg har virkelig været helt tæt på dem, og der er meget mere end bare landbrug i det.”

Det er uden tvivl mødet med kunderne – familierne – der gør arbejdet til noget særligt for Karsten. Hans hovedopgaver har været regnskaber, skat, årsrapporter og budgetter, og han ved godt, at det for de fleste udenforstående måske ikke lyder som det mest spændende i verden:

”Til dem, der synes, at det lyder kedeligt at arbejde med tal, siger jeg altid: Tænk lige på, hvor godt vi kender hinanden. I rådgivningsbranchen er vi tæt på vores kunder. Det handler om meget mere end bare selve virksomheden, og på den måde kommer vi meget tættere på hinanden.”

En rivende udvikling i landbruget

Igennem de seneste 44 år har meget ændret sig. Med barndomsminderne om hestedrevet landbrug i tankerne reflekterer Karsten Sørensen over den rivende udvikling, som landbruget altid har været i. Særligt har den teknologiske udvikling gjort stort indtryk på ham:

”Dengang jeg startede hos Patriotisk Selskab, gjorde vi det med papir og blyant, og jeg kan huske, da vi fik den første pc. Vi var 4-5 stykker, der skulle deles om én, og vi vidste jo dårligt nok, hvad vi turde trykke på. Men der er virkelig sket meget frem til i dag. Det samme gør sig gældende inden for planteavl – der har været en enorm teknologisk udvikling ude i marken.”

Karsten fortæller, hvordan omkostninger til produktionen er steget igennem tiden, men at udbytterne samtidig er blevet tilsvarende bedre. Det har været tydeligt for ham igennem årene, hvordan både landbrugsdriften og Patriotisk Selskab har udviklet sig – hvilket er en af grundene til, at Karsten har holdt fast i samme arbejdsplads i alle disse år.

”Arbejdet har altid være spændende i mine øjne, og så er det bare rart at komme ind og snakke med sine kollegaer. Jeg har så tit sagt – og det har min kone også sagt til mig – at jeg ikke behøver en hobby, fordi arbejdet er min hobby. Det gør det svært at give slip.”

Hos Patriotisk Selskab er vi naturligvis glade for, at vi stadig kan trække på Karstens mangeårige erfaring, og at vi kan tilbyde vores kunder at de kan få del i hans viden – lidt endnu.

Bedre jagt med en biotopplan – anmeldelsesfrist 1. maj
En biotopplan er ”win-win”. Du kan få lov at udsætte...
Hvad gør du, hvis din ukrainske medarbejder rejser hjem?
Flere arbejdsgivere oplever for tiden, at deres ukrainske...
KA’s overenskomst ”godkendt” af SIRI
Der har hersket tvivl om, hvorvidt man kunne søge arbejds-...
Ansæt en ukrainer: Sådan er reglerne
Med en ny særlov kan du hurtigere få ukrainske flygtninge...
44 år – og lidt endnu
44 år på samme arbejdsplads kan vist roligt beskrives som...
Ulovligt at spørge til jobsøgers alder
Når du søger nye medarbejdere, må du fra den 1. juli...
11 ugers øremærket barsel til fædre
Fremover skal du til at undvære din medarbejder i længere...
Lønadministration på abonnement: Tryghed til en fast pris
Der er meget administration i at have medarbejdere. Som...
Graduér første gødningstildeling i vintersæd
Af planteavlskonsulent Mads Munkegaard og...
Øg udsædsmængden og overvurdér ikke spireevnen
Af planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen,...
Nye vejledende lønniveauer for fodermestre og driftsledere
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd har udmeldt nye vejledende...
Gratis screening af jagtlejekontrakt
Udlejer du jagt? Hvis ja, hvor lang tid er det så siden,...
Ny lejelov vedtaget: Betyder stort arbejde for udlejer
Folketinget har vedtaget en ny lejelov, som træder i kraft...
Husk den svære samtale inden generationsskiftet
Et generationsskifte handler om meget andet og mere end...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228