Når du søger nye medarbejdere, må du fra den 1. juli 2022 ikke længere spørge til jobsøgers alder.
Det vil sige, at du ikke på noget tidspunkt i ansættelsesprocessen må anmode om ansøgers alder – hverken før, under eller efter jobsamtalen. Det er først, når du har ansat en medarbejder, at du må spørge ind til alderen.
Du må fortsat gerne spørge ind til jobsøgers erfaring, tidligere beskæftigelse m.v. i ansættelsesprocessen, hvis det er relevant i forhold til det pågældende job.
Vær forsigtig, når du søger nye medarbejdere
Lovændringen laves for at forebygge forskelsbehandling. Udover lovændringen skal du også være opmærksom på den nuværende lovgivning, som siger, at du i stillingsopslaget ikke må søge en person med en bestemt alder eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge stillingen.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte juridisk seniorkonsulent Bodil Just.