16
Feb
Udenlandske ansatte kan afgive biometriske data hjemmefra

Når din udenlandske medarbejder skal have opholdstilladelse i Danmark, skal myndighederne bruge både et foto og et fingeraftryk (biometriske data), hvilket kræver personligt fremmøde.

Men vidste du, at det ikke behøver at vente, helt til medarbejderen kommer til Danmark? Du kan blot få medarbejderen til at møde op hos en dansk ambassade, et dansk generalkonsulat eller et ansøgningscenter, som modtager ansøgninger på vegne af en dansk repræsentation, i sit hjemland.

Det betyder, at udarbejdelsen af opholdstilladelsen og diverse andre dokumenter kan sættes i gang før, så det hele er klar, når medarbejderen kommer til Danmark – og medarbejderen kan gå i gang med at arbejde med det samme.

Hvor i sit hjemland kan medarbejderen møde op?
Her kan du se en liste over, hvor din udenlandske medarbejder kan få taget fingeraftryk og foto. 

Bemærk, at medarbejderen tidligst kan møde op seks måneder, før han kommer til Danmark.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomimedarbejder Louise Sunny Hansen.